Industriens Foredragsforening træder vande

Industriens Foredragsforening åbner efterårssæsonen onsdag 2. september 2020 med et foredrag om Chr. II. Det foregår som sæsonens øvrige foredrag i biografsalen, hvor der kan sidde 90 uden at komme i karambolage med de aktuelle afstandsregler.

Men, men, men. Lige nu må vi kun være 10 til stede i biografsalen.  Det bliver sikkert hævet til et sted mellem 30 og 50 i løbet af få dage.
Men, men, men, hvad der er gældende regler til september, ved vi af gode grunde ikke i dag.
Vi har derfor besluttet at træde vande til midt i august. Til den tid håber vi at kunne vende tomlen op eller ned for sæsonens første foredrag.

Vi har i øvrigt sammensat et program, der fører os til både Grønland og Indien, og I skal også blive klogere på Tove Ditlevsen, og som nævnt Chr. II, så det bliver rigtig spændende.  Men kan vi ikke holde foredragene i år, jamen, så kan vi forhåbentlig til næste år.

God sommer,

Pva Industriens Foredragsforening
Henning Frandsen

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.