Aarup Tennisklub har ligesom de fleste andre fritidsaktiviteter været ramt af nedlukning i forbindelse med coronakrisen. Men onsdag den 20. april meddelte regeringen/ Dansk Tennisforbund og DGI, at nogle fritidsaktiviteter kunne åbne igen. Heldigvis var tennis blandt dem.
Coronakrisen kan mærkes positivt
Tennis blev et af de første boldspil, der blev genåbnet, og det kan mærkes på interessen. Formand for Aarup Tennisklub, Martin Juhl Nielsen, fortæller, at Aarup Tennisklub kan mærke, at der fortsat er lukket i mange andre foreninger. “ Vi har fået en del medlemmer, der helt korrekt tænkte, at tennis var en god og sjov måde at holde sig igang under coronakrisen” siger han og slutter med et smil “Og det kan vi jo kun give dem ret i “
Træning under krisen
Træningen er dog ikke startet endnu, da klubben endnu ikke har fundet en måde at træne en større gruppe spillere på en corona-ansvarlig måde. Klubben følger dog med i regeringens udmeldinger og håber at kunne starte træningen i løbet af forsommeren. Træningen er inkluderet i kontingentet og fortsætter hele sommeren, så der skal nok blive mulighed for at få instruktion.
Kom og hold formen ved lige
Martin slutter med at opfordre folk til at benytte coronakrisen til at prøve tennis. “Man kan låne en ketcher og vi giver gerne en kort introduktion, selvom træningen ikke er startet endnu”
Om Aarup Tennisklub
Aarup Tennisklub har omkring 70 medlemmer mellem 5 og 73 år, og med 3 baner er der kapacitet til ca. 150 medlemmer. Så flere medlemmer/spillere er velkomne. Tennis er en fleksibel motionsform, da man ikke behøver at booke banen i en hel sæson. Man kan med betalt kontingent, booke banen, når man har tid og lyst. Eller bare tage derned og se, om der er en ledig bane, og det er der oftest.
I øvrigt kan man spille mere eller mindre intensivt, ved at bruge fart-reducerede bolde. Så kan alle være med og man får længere dueller.
Kontaktoplysninger
Du kan læse mere om Aarup Tennisklub på deres hjemmeside eller på facebook eller du kan kontakte Martin på mail:
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.