Antenneforeningens årsmøde 2020

Beretning
Formanden Peter Birch kom i sin beretning for året 2019 ind på behovet for en opgradering af nettet.

I årets løb har foreningen støttet sport, kultur og byens lokalarkiv, men den primære interesse er at skabe opmærksomhed om foreningens primære formål.

Streaming-tjenesterne er hastigt på vej frem, og datatrafikken er blevet 3 x større på 3 år. Flere udbydere vil gerne skabe et giganet i Aarup by, men de fleste udbydere kræver 50% tilmelding, for at det kan blive aktuelt. Tidshorisonten for det nye er sommeren 2020. Vi bør også have ultra HD-kvalitet fra Stofa, vi har brug for bedre kvalitet. Han sluttede med at takke de ca. 20 fremmødte.

Beretning vedtaget uden kommentarer.

Regnskab
Årets resultat viste et underskud på 18.739,42 kr., men der var ingen panik af den grund, for egenkapitalen lå ved årets udgang på 248.468,41 kr.

Regnskab godkendt enstemmigt.

Kontingent fortsat 25 kr. pr medlem.

Bestyrelse
Formanden Peter Birch stoppede i bestyrelsen, og flg. blev valgt for to år:

Bent Nielsen, Peter Dissing, Frede Hansen, Bjarke Rasmussen.

Jørgen Olsen, Arne Lauritzen og Finn Skovbo er på valg i 2021.

Teknikken
Tom Andersen, tekniker fra Stofa, var til stede for at besvare spørgsmål, og han kunne fortælle, at Stofa vil lancere et nyt produkt i april 2020. Der kommer invitation ud til alle medlemmer.

Teknikeren svarede beredvilligt på teknikspørgsmål fra en del fremmødte.

I øvrigt kan medlemmerne bruge tlf. 88303030, hvis der er problemer.

Der er p.t. 838 medlemmer i Aarup

H.W./Aarup.dk

 

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.