Fornemt stentøj og fabulerende malerier

Galleriet på Kulturhuset Industrien i Aarup har den 2. maj klokken 17 fernisering på en udstilling med keramiker Astrid Schmidt, Asperup og maler Birgit Mau fra Strib. Udstillingen kan ses indtil den 31. maj i bibliotekets åbningstid fra klokken 07 til 22.

Da Astrid Schmidt, som i sit arbejdsliv har været lærer, blev pensioneret for 20 år siden, fik hun mulighed for at bruge mere tid på sin hobby, keramikken. I sin ungdom gik hun et år på den keramiske linje på Kunsthåndværkerskolen i København, og fik der et godt grundlag for at kunne arbejde med leret og glasurerne. Det var netop de særlige glasurer på stentøjet, der førte til, at Astrid Schmidt blev en kendt keramiker.

Birgit Mau har i de seneste år føjet de fabulerende og humoristiske elementer til sine billeder. Hun vil gerne have tilskueren til at få en oplevelse, når man betragter hendes billeder, og der gemmer sig gerne en historie eller vises en komisk situation i maleriet. Birgit Mau er uddannet billedkunstlærer og leder af Middelfart Kunstskole.

Alle er velkomne til ferniseringen.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.