God start for Aarup Antik

Antikforretningen hedder i virkeligheden Aarup Antik – Ting og Sager, og den har fungeret på adressen Bredgade 14 siden 1. november. Ejerne er Ulla og Chr. Wichmann.

Der er nu kommet nye åbningstider, så der er åbent onsdag til fredag kl. 10 – 16, og i weekenden er der åbent fra 10 – 14.

De første knap tre måneder er gået fint, siger Ulla og Christian, og mange kunder kommer ind og roser både indretning og vareudvalg.

Siden starten er der kommet flere nye varer i butikken, og det er fx små skabe, små borde, børnestole, keramik, billeder, gevirer, kobbertøj, æggebægre, sjældne glas og en del lamper. Desuden er der solgt rigtigt mange lysestager. Ulla mener derfor, at mange vil kunne købe lidt utraditionelle fødselsdags- og værtindegaver.

Og Christian nyder også at være i Aarup igen, bl.a. fordi mange ”gamle” fodboldkammerater kigger ind og snakker om de gode gamle dage. For Ulla gælder det ligeledes ”gamle” håndboldkammerater.

Kontakt
Tlf. 30526571 – betaling kun kontant.
Åbningstider: Onsdag, torsdag og fredag kl. 10-16, weekend 10 – 14

H.W.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.