De sidste lejrhilsner fra Aarupspejdere i Østrig

Trop og klan ved Aarupspejderne har i dagene fra d. 7. til 14. juli været på sommerlejr i det internationale spejdercenter Phadfinderdorf Zellhof i Østrig. Her er de på lejr med ca. 500 andre spejdere fra andre lande.

Trop og Klan sendte lørdag aften den 14. juli den sidste lejrhilsen med billeder til Aarup.dk:

“En sidste opdatering fra trop og klan i Zellhof. 

De sidste par dage er gået med besøg i Bayern park, sightseeing i Salzburg, badning og solbadnig i Mattsee. 

Fredag aften lavede vi en stor “Master chef” konkurrence.Vi tog alle vores overskydende ingredienser fra de dehydrerede ting vi havde medbragt og så freestylede vi. Der blev diskuteret smagssammensætning og opskrifter på livet løs. Resultatet blev rigtig godt og vi fik mange rigtig forskellige retter. Astrid og Sara vandt og slap derfor for opvasken

Lørdag stod vi tidligt op og begyndte hjemturen. Vi tog en overnatning hos Campingplatz Olympiasee, hvor vi sov under åben himmel ude i skoven. Tidligt i morgen triller vi videre og lander i DK over middag.

Tak for en fed uge!!!”

Og Aarup.dk takker for de fine spejderhilsner.

 

Annie Gaardsted Frandsen

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.