Jesper Thiel har nu drevet sit Harley Davidson-værksted i Aarup på adressen Malervænget 4 i fem år, og han har rigeligt at se til. Han sælger ikke motorcykler, men tager sig udelukkende af reparation og service – og kun af ét mærke – Harley Davidson. Han er alene på værkstedet, og ofte er der meget travlt – især i sommerhalvåret.
For nylig faldt registreringsafgiften i Danmark – og også for motorcykler – og EU har jo varslet nye afgifter på bl.a. Harley Davidson-motorcykler pga. præsident Trumps importtold, så dette indgreb peger i modsat retning med priserne, hvorfor det amerikansk ejede firma har meldt ud, at en del af produktionen skal flyttes væk fra USA – og Trumps indflydelse.
Men Jesper frygter ikke fremtiden, for han laver som nævnt kun reparationer, og mange af de maskiner, der kommer til ham, kan være både 50 og 70 gamle, selvom de fleste er nyere – fra 1960’erne eller endnu nyere. I hvert fald skrottes en Harley Davidson aldrig, den kan ifølge Jesper køre i det uendelige med god vedligeholdelse.
Læs næste afsnit om få dage.
Skrevet af Hans Walmar
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.