Beach håndbold i Aarup

I godt et år har håndboldklubben i Aarup tilbudt beach-håndbold eller strandhåndbold på banerne mellem Aarupskolen og Aarup Fritidscenter.

Flere hold er aktive, bl.a. er der hold for U10 drenge og piger, for U 12 drenge og piger og U 14 drenge, men p.t. ikke piger. U16-spillere indgår i et fællesskab med Vissenbjerg og Tommerup i Højfyns Håndbold. Der er også hold for voksne, og herrerne er med i Fynsserien, mens damerne hygger sig i serie 2.

U10 træner på tirsdage kl. 16.30, U12 kl. 17.30 og de andre hold senere på tirsdage.

Træningen starter med løbetræning i sandet, senere er der kaste- og gribeøvelser, derefter forskellig instruktion og spil til 2 mål. Et hold består af max 9 spillere og 4 på banen. De fleste spiller også håndbold i hallen, men reglerne er forskellige, fx er tacklinger bandlyste som i basketball, og visse scoringer giver 2 points, fx når målmanden scorer, eller når man scorer efter en elegant pirouette. I denne sport vinder man halvlege som i tennis, så det er også anderledes.

Aarup.dk talte med en del forældre, og alle er begejstrede for den nye sport på ”stranden” i Aarup. Og de fremhæver de meget dygtige trænere, der virkelig formår at begejstre og inspirere ungdommen.

Også børnene, Sofus på 10 år, Frederik på 9 år og Mikkel på 9 år er særdeles glade for det nye tilbud til børn og voksne. Det er fedt, rigtig sjovt og lige så godt som indendørs håndbold, mener de.

Der er pause i skoleferien, og start igen, når skolen starter – det kan forhåbentlig ses på Aarup.dk

Trænere og kontakt:

Bjarne Petersen, U10 og formand, 61626265, mail

Søren Hansen, U10

Bonnie Uglebjerg, U10 piger, 61260779, mail

Zenia Westh, U10

Tanja Tinggaard, U 12, 26179831,

Malene Lehrmann, drenge u 12,

Hvis man ikke kender Beach håndbold, har DHF lavet en introduktion der kan ses herunder:

 

H.W.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.