Lokalnyt i Folkebladet uge 2

1. Røde Kors i Aarup åbnede i november en ny stor butik på ca. 200 m2 på adr. Bredgade 26. Ud over modtagelse og salg af genstande, som borgere afleverer, tømmer de ca. 20 frivillige også opstillede containere i Grønnemose, Orte og Aarup.
2. Kirketiderne i 5560 Aarup kan ses i Folkebladet side 4.
3. Tidlig børnehavestart. Det er nu muligt for børn på 2 år og 9 måneder at forlade vuggestuen og starte i børnehave. Denne mulighed er frivillig og træder i kraft den 1. marts.
4. Industriens Foredragsforening har næste arrangement den 18./1. kl. 16.30-18.30. Titlen er ”Husker du Poul Erik Krogen”, og det er Christen Væver, der fortæller.
5. Musik på Industrien indleder forårssæsonen 2017 med Dodo and the Dodos fredag den 20./1. kl. 20.00 og The Outside Track lørdag den 28./1. kl. 20.00. Læs mere i Folkebladet eller på www.raastof-industrien.dk
6. Grønnemose Maskinforretning. Mikkel Erbe Birkholm er nyuddannet svend i firmaet, der har 3 lærlinge og i alt 13 ansatte.
7. Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til at alle, der vil bevare butikkerne i de mindre samfund, rent faktisk også handler lokalt.
8. Aarup Bio viser filmen Rouge One: A Star Wars Story i 3D i uge 2
Læs desuden om indskrivning I skolerne – ejendomsskatter – bankospil – stor øko-kampagne – håndtering af stress og depression – 17-årige bilister og meget andet.
H.W.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.