REMA i Aarup med ny indkøbsmåde

rema 1000REMA i Aarup har ca. 20 ansatte og drives af købmand Kurt Overgaard, og han fortæller nu om en ny indkøbsmetode, som man kan benytte, hvis man selv er forhindret i at købe ind. Man kan så benytte sig af den app, der hedder Vigo.dk. Den kan hentes på REMAS hjemmeside, der også kan ses ved at klikke på annoncen på Aarup.dk.

Her kan man så downloade de beskeder, som man skal bruge, når man vil have en anden til at købe ind, eller når man selv tilbyder at være indkøber. Og den, der køber ind, tjener 34 kr. for den første pose og 49 kr. for to poser med varer.

Ideen er i høj grad slået igennem, for mange er allerede i gang. For alle tilfældes skyld er der en forsikring med i systemet, og man skal være minimum 15 år for at være med. Så store skoleelever kan let tjene sig lidt lommepenge. En fordel er også, at man får varerne hurtigt, og ingen virksomhed tjener på ordningen, slutter købmand Kurt Overgaard.

Kontakt:
REMA 1000, Korsgade 6, 5560 Aarup – tlf. 63430087

Mail:

Klik desuden på annoncen på www.aarup.dk

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.