Med FORA til EU, Europarådet og Alsace

parliament-1564427_1280I uge 11 næste forår (13.-17. marts 2017) arrangerer FORA i Assens/Aarup en tur til EU-parlamentet og Europarådet i Strasbourg. De to nævnte institutioner skal besøges om onsdagen, og vi skal tale med et eller to medlemmer af EU-parlamentet og med en embedsmand i Europarådet, der arbejder med menneskerettigheder.

Der bliver afrejse fra Aarup Hovedbanegård mandag morgen kl. 7 og hjemkomst fredag aften. På udvejen og på hjemvejen bliver der overnatning i Tyskland, og så bliver der to overnatninger på hotel Relais du Klevener i vinbyen Heiligenstein.

Andet indhold i turen: Keramikbyen Soufflenheim, vinbyen Dambach la Ville, udsigtspunkt og kloster Mont St Odile, vinsmagning hos vinbonde, besøg på egnsrestauranter og mulighed for indkøb i vinbyerne og i et stort supermarked.

Ved 20 deltagere bliver prisen 2695 kr. og ved 25 deltagere 2395 kr. Aftensmad to dage og morgenmad hver dag er med i prisen.

Der er stedkendt guide og tysk/fransk tolkning med på hele turen.

Nærmere oplysninger hos FORA-leder Poul Poulsen, 23303162 eller mail:

Ved tilmelding betales 500 kr. i depositum – nærmere oplysning ved Poul P.

Se også annoncen på www.aarup.dk

Turen arrangeres ved frivilligt arbejde, og der er ingen forretningsmæssige interesser involveret.

H.W.

 

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.