Den 29. juni i år besluttede et enigt byråd i Assens Kommune at etablere en rundkørsel ved det belastede hovedvejskryds ved Gribsvad. Opgaven skulle klares over 2 år for i alt ca. 7 mio. kr., og et enigt byråd stod bag. Artiklen på aarup.dk blev læst af usædvanlig mange mennesker. Læs artiklen fra 29./6. her
Overraskende drejning
Nu har et knebent flertal i Assens Byråd pludselig besluttet at sende hele sagen tilbage til udvalget – formentlig til fornyet overvejelse. Der er dermed skabt en usikkerhed om projektet. Hvad skal der så ske, hvad siger borgerne i Aarup og Grønnemose, og hvad med erhvervslivet. Aarup.dk vil snarest følge op på sagen og indhente de nødvendige kommentarer, så vi kan spejle virkeligheden.
H.W.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.