Lizette i Aarup

Lizette er en dametøjsbutik på adressen Bredgade 51, Aarup. Den har eksisteret under det navn siden 2010, og den ejes og drives af Anne Marie og Steffen Rasmussen, der også har tilsvarende afdelinger i Tommerup og Hårby. Der er i alt 6 ansatte i de tre forretninger, når man tæller de to ejere med, og i Aarup, der er den største afdeling, er der ofte to ansatte til at ekspedere ud over ejeren. Al varemodtagelse foregår også i Aarup, og Steffen tager sig så af udpakning og udbringning til filialerne.

Fordelen ved tre butikker er, at der kan købes mere ind og opnås bedre rabatter, og desuden skal der for det meste aftages et vist antal af et produkt for at få noget leveret – i hvert fald til en rimelig pris.

Varetyper
De tre Lizette-butikker har stort alt tøj til voksne damer, herunder også overtøj, og desuden sælges der sandaler, sko og støvler i alle voksenstørrelser.

For tiden vil ejerne gerne fremhæve Bessie Jeans, der siges at have en særlig god pasform, men generelt skal tøjet i butikken appellere til en bred kundekreds – der skal være noget for alle.

De ansatte
Personalet i butikkerne skal være ganske almindelige piger, der gode til at snakke med og vejlede kunderne godt i tøjvalget. De skal derfor have sans for kvalitet, farver, former og kvaliteter, og så skal de have blik for at følge med i fagets nyheder og kunne spotte kundernes behov. De skal altså være service-mindede i ordets bedste forstand.

Konjunkturerne
Tøjbranchen har i nogle år – især under krisen efter 2008 – været nede i en bølgedal, men nu går det klart den rigtige vej, og de mange nye beboere i Aarup (+ 2% om året) kan være med til at fastholde en by med et godt handelsliv. Og det er et gode, at handelslivet har en sådan størrelse, at vi har en naturlig konkurrence, mener ejerne. Det giver flere nyheder i butikkerne og en stærkere begrundelse for at købe ind, når der er valgmuligheder i byen.

Kontakt
Lizette, Bredgade 51, 5560 Aarup
Tlf. 64431771 
Web:www.lizette-mode.dk 
Mail:

H.W.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.