Kerte GF med jubilæumsreception

Lørdag den 3. november fejrer Kerte GF et 30års-jubilæum, idet Lars Kr. Pedersen nu har været formand for den forening i hele tre årtier. Før formandsperioden var han menigt medlem af bestyrelsen i ca. 5 år.

Formand Lars Kristian Pedersen sammen med Brian Karsbæk – Formand for Kerte løbeklub og tidligere fodboldformand Kurt Hansen

Lars Kristian er desuden formand for menighedsrådet, medlem af bestyrelsen for Frøbjerg Festspil og i byrådet. I én periode lige før kommunesammenlægningen var han borgmester i Aarup Kommune.

Dagen markeres med reception i klubhuset fra kl. 13 – 16 i klubhuset på adressen Kertevej 61, 5560 Aarup.

P.t. er Mark Huusom afdelingsformand for fodbold, mens Brian Karsbæk tilsvarende styrer Kerte Løbeklub.

I løbet af november måned vil der komme en række artikler om de forskellige aktiviteter i Kerte GF.

Skrevet af Hans W.

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

Bogmærk Permalink.