Højlund Mølle i gang i Aarup

Højlund Mølle, der har hovedkvarter i Gudbjerg på Sydøstfyn, har nu flyttet sin lokalafdeling fra Gelsted til Aarup for at øge synligheden og opnå de mange fordele ved at være i en by i vækst.

Den er således flyttet ind i Obelitz-bygningerne på adressen Holmelund 32 og i lokaler lige ved bilvaskehallen.
Virksomheden er en traditionel grovvarevirksomhed, der med sine egne ord er fulgt med strukturudviklingen, og i dag er hovedvægten lagt på hobbyfoder, biobrændsel og haveartikler m.v.

Husdyr
Der sælges fx hestefoder, plejemidler og andet udstyr til heste, og et par af afdelingerne (Gudbjerg og Faaborg) har også rideudstyr.
Til hunde og katte sælges der ligeledes foder og andet udstyr, og der sælges også foder og udstyr til grise, kreaturer, får/geder, høns, vilde og tamme fugle samt gnavere.

Brændsel, have og hegn
Firmaet sælger også træpiller og træbriketter, og til haven og folden er der hegnsartikler og pæle, og desuden er der mange varer til havebrug, fx spagnum, gødning, kemikalier, læggekartofler og haveredskaber og meget andet – se mere på www.hojlund.dk .

Kontakt
Højlund Mølle, Aarup afdeling, Holmelund 32, 5560 Aarup
Mail indtil videre:  (den ændres måske senere)
Tlf. 63236507
Lokal medarbejder i Aarup: Vagn Aage Føns
Åbningstider: Mandag – fredag 10 – 17, og lørdag 9 – 12.

H.W.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.