Den historiske halvmarathon (8) – genudsendelse

Blomster i ådalen
Fra Kerte Kirke går turen videre mod vest, og snart drejer vi hen ad Hårevej, der igen fører ned over Brende Å. I april og maj måned skulle man flere steder kunne se engkabbelejen og engblommen, der blomstrer sidst af de to. Når man kommer over åen her, går det stejlt opad mod Faurskov og Gelsted.

Teksten på mindesten siger "Minde om kampene i Faurskov under greve-fejden  1534-1535  Guds fred med dem her segned i krigens tunge tid. Lad korset staa som tegnet at endt er broderstrid." Foto: MJ

Teksten på mindesten siger
“Minde om kampene i Faurskov
under greve-fejden 1534-1535
Guds fred med dem her segned
i krigens tunge tid.
Lad korset staa som tegnet
at endt er broderstrid.” Foto: MJ

Mindestenen og “Slagtebænk Faurskov”
På det sted, hvor Hårevej og Lunghøjvej mødes, står der en mindesten. Den skal erindre os om det frygtelige slag, der fandt sted her i området i marts 1535.
Chr. den 3. ønskede reformationen gennemført i Danmark, men det krævede ofre. Der var dengang borgerkrig i Danmark, og Chr. den 3. og hans dygtige hærfører, holsteneren Johan Rantzau, havde sikret sig magten over Jylland.
De var derefter gået i land ved Assens og havde senere fundet en lejrplads ved Nyfæste Voldsted, hvor de oven i købet kunne få rent vand og måske en bækørred fra Fiskebækken.

En speciel palmesøndag
Men så kom palmesøndag, og den skulle blive både mindeværdig og uhyggelig. For Rantzaus hær mødte lybækkernes hær her ved Faurskov, og det blev Rantzau og Chr. den 3., der vandt. Men bagefter skammede kongen sig over den uhyggelige nedslagtning. Der blev nemlig talt om mellem 2000 og 3000 dræbte i bondehæren.

Hvor var næstekærligheden?
Hvis man ser på befolkningens størrelse i henholdsvis 1535 og 1864, så har tabet i 1535 på dette sted relativt set været på størrelse med tabet ved Dybbøl. Og så var det endda “kun en borgerkrig” om bl.a. kirkelige forhold. Gud, næstekærligheden og trosfriheden må have været langt borte på denne palmesøndag.
Borgerkrigen sluttede som bekendt med indførelsen af en luthersk kirke i 1536. Først i 1849 fik vi trosfrihed.

H.W.

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på kontakt@aarup.dk eller indtaste den på nyhed

Bogmærk Permalink.