Gallerie Marie Louise i Kerte

Marie Louise W. Eriksen, der har bolig på adressen Kertevej 17, åbnede sit galleri i Kerte i august måned, og hun holder åbent hver lørdag kl. 10 – 14. Man kan bare møde op og kigge på billederne – og selvfølgelig kan man også købe et eller flere kunstværker.

Hun har malet siden teenageårene, først var det akvarel, og senere blev det acryl-maling med stærke farver, og de er lette at arbejde med.

Siden starten er der kommet mange nye billeder, og der males bl.a. mere ”vådt”, hvorefter noget af farven suges op igen.

Hun maler ofte fugle og blomster, men også noget abstrakt, og hun overvejer at male fisk – Brende Å –dalen inspirerer jo.

I november måned vil man kunne se hendes annonce her på Aarup.dk

Kontakt:
Marie Louise Westerbo Eriksen, Kertevej 17, 5560 Aarup
Tlf. 50981160
Mail:

Facebook: Art and lifstyle

H.W.

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på kontakt@aarup.dk eller indtaste den på nyhed

Bogmærk Permalink.