Erholm og Erholm Fødevaremarked (3)

En forløber
Lige før 2. verdenskrig sluttede, gik flere aktive erhvervsfolk i Aarup i samarbejde med omegnens små og store leverandører af frugt og grøntsager, og de skabte så fra foråret 1945 ”Samlercentralen”, der først fik adresse på Stationsvej, mens den senere rykkede til Cederfeldsgade og den bygning, der i 2018 rummer kafferisteriet Holy Bean. Den var først et fællesskab med 50 – 100 medlemmer, men fortsatte så i privat eje indtil 1985 og under navnet Aarup og Omegns Samlecentral.

Erholm Fødevaremarked
Fødevaremarkedet på Karen Borchenfeldsvej 2 åbnede i juni 2018. Etableringen er støttet af LAG-midler (Lokale Aktionsgrupper MiddelfartAssensNyborgKerteminde støttet af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne), der søger ny udvikling i landområder inden for EU.

Hver stand eller udstiller, der er med i ordningen, betaler en månedlig leje og er samtidig med i en forening.

Fødevaremarkedet ligger ca. to km fra Aarup by og tilsvarende fra motorvejen. Fra Aarup skal man dreje til højre ad Karen Borchenfeldtsvej, i svinget lige før man når slottet; og fra motorvejen skal man passere indkørslen til slottet og fortsætte ca. 100 meter, inden man drejer til venstre ned ad Karen Borchenfeldsvej, hvor man ser skiltet mod markedet.

Udstillerne
De foreløbige udstillere er flg.:

  1. Jersore Galloway
  2. L.G. Whisky (ejet af Lars Gregersen)
  3. Fyns Gourmetkød (pålæg/kød af Svendborg Gourmetgris, lammekød)
  4. ”Bare Det Mere” kød fra uldgrise (Otterup)
  5. Magtenbølle Honning og Mjød *
  6. Fynsk Gourmetolie *
  7. Det søde liv (Ollerup) *
  8. Kafferisteriet Holy Bean*
  9. Økologiske grøntsager fra Søsted Økologi (Aarslev)*
  10. Frugtsaft/vand fra Haarslev Møllegaard *
  11. Skarø Is *

* Erholm står (endnu) selv for salget

Flere med?
Flere lokale fynske iværksættere er velkomne – der er god plads – f.eks. fjerkræ, æg, ost, cider

Julen
De tre første weekender i december kommer der juletræer og julepynt – også julegløgg og julekager – og såfremt det nås desuden juleværksted og nisseloft (for børn og barnlige sjæle).

Kontakt 
Mail: 
Web:www.erholm.dk
Tlf. 64432332

Åbent hver lørdag kl. 10 – 14

Skrevet af Hans W.

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på kontakt@aarup.dk eller indtaste den på nyhed

Bogmærk Permalink.