Ved Assens Kommunes budgetaftale for 2016 blev en påtænkt rundkørsel krydset Bogensevej/ Gl. Hovedvej ved Gribsvad/Grønnemose udsat helt til budget 2018.En rundkørsel på dette sted har været drøftet flere gange tidligere.
Aarup.dk har derfor stiller flg. spørgsmål til de 5 lokalpolitikere, der er valgt i 5560 Aarup:
1. Hvordan ser fremtiden ud?
2. Ville det gavne industriområdet, når/hvis den kommer?
3. Hvordan bedømmer I trafiksikkerheden på stedet?
Leif Rasmussen (S):
“Desværre blev projektet skubbet et år, så det umiddelbart først kan blive i 2017”.
Og der er ingen tvivl om, at et 5. spor ind til industriområdet vil gavne dette, og samtidig får man trafikken væk fra det andet kryds i Grønnemose (over for købmanden), siger Leif R.
Han mener også, at det vil øge trafiksikkerheden, hvis der kommer en rundkørsel – og især, når der er uheld på motorvejen. Og derfor burde det egentlig have været en statsopgave, slutter han.
Dan Gørtz, Lars Kr. Pedersen, og Henning Jensen (V):
De siger, at rundkørselen er sat på budget 2018. Men de ser gerne, at det kan ske før.
Og de mener, at det klart vil gavne industriområdet, idet det er planen, at et 5. ben i rundkørselen skal gå ind til dette.
Det skulle gerne kunne føre til endnu flere grundudstykninger og virksomheder i Grønnemoses industriområde.
Samtidig sker det ofte, at trafikken på motorvejen bryder sammen, og så er der pres på hovedvejen og på dette kryds.
De tre Venstre-folk prioriterer i høj grad trafiksikkerheden og en bedre afvikling af færdselen på stedet, så en rundkørsel er absolut på sin plads, mener de.
Poul Poulsen (R)
Poul Poulsen fra De Radikale udtaler flg:
“Det er trafiksikkerhedsmæssigt påkrævet, at etableres en rundkørsel på stedet. Ved de mange uheld på motorvejen, flere gange ugentligt
ledes trafikken op på Gl. Hovedvej. Trafikken går helt i stå, og det er umuligt at krydse hovedvejen”.
Planerne startede i Aarup Kommune, fortæller Poul videre, og de har været på anlægsbudgettet i Assens flere gange. Men projektet er hver gang blever udskudt af et flertal, således også i år, hvor etableringen skulle have været påbegyndt og fuldført i 2016.
Det skal være en rundkørsel med 5 veje ud, så Industrivej kan kobles på.
Måske kan tankerne i planstrategien få et flertal i Assens Byråd til at bakke op, slutter Poul P.
Interview ved H.W.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.