Generalforsamling i Ørsbjerg Bylaug. Foto:HW
Aarup.dk har tidligere fortalt, hvordan bønderne i Ørsbjerg fik ophævet landsbyfællesskabet ved et møde i august 1786. Efter det store vulkanudbrud fra Laki på Island måtte bønderne have friere hænder til at dyrke deres jord, så de kunne producere mere – og bedre mætte de sultne munde. Desuden lå det i tiden dengang, “oplysningstiden”, at den mennesklige værdighed måtte højnes, friheden måtte respekteres.
Landsbylauget, som bestemte livets gang i byen op til 1786, forsvandt, og det genopstod først igen for ca. 75 år siden.
Andre virksomhedstyper
Efter den tid, hvor næsten alle var bønder, holdt andre virksomhedstyper deres indtog.
Hjulmageren og smeden havde også haft en rolle i det gamle landsbysamfund – ja de var faktisk nøglepersoner, og de forblev der. Men i løbet af 1800-tallet kom der også en kro og desuden et afholdshotel. Kroen fandtes i det store gule hus på venstre hånd mod Kaslund, hvor der senere blev købmandsbutik og en overgang var begge dele. Og i det hvide hus lidt nærmere krydset var der så afholdshotel, der nok har været mere søgt af missionen, end kroen blev det.
De mange håndværk
Hjulmageren og karetmageren fortsatte også ind i de nye tider, men nu med andre opgaver.
Der kom også et bageri, en slagterforretning, en snedker, der også lavede ligkister, en vognmandsforretning og en frisør, der byggede nyt hus i 1930’erne. Det var “Rasmus Barber”, og hos ham kunne man snakke med andre, høre nyheder og fx læse plakaten om en revy i 1937. Hans hus lå som nummer to på højre hånd i retning mod Kaslund.
Men byen havde flere forretninger – der var fx også en skrædder, som syede habitter, og han boede skråt over for frisøren/barberen. Lige efter frisøren var der en rørvævsfabrik, og dens produkter blev brugt til loftsbeklædning.
Ude ved historiefortælleren Leif Hansens virksomhed, Ørsbjerg Karosseri, var der væveri og andetsteds i byen var der hjulmagerværksted, smedje, cykelsmed, kiosk og også en pumpemager.
I dag
I dag pendler man, og mange af de lokale arbejdspladser er forsvndet. Selv større gårde er ikke længere selvstændige økonomiske enheder med ansatte, men fællesskabet antager nye former, og så mødes man fx i bylauget i det anlæg, der godt kunne bruge nye siddepladser, og hvor de lokale engang gravede grus.
Og det nye bylaug indskrænker ikke den enkeltes frihed – tværtimod – man mødes under frie og utvungne former, oplever det fællesskab, som frigør mennesker – og folkeligheden slippes løs.
H.W.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.
