Træning
Brian Karsbæk er formand for Kerte løbeklub, og han har 25-30 aktive løbere i afdelingen.
Der er træning tirsdage og torsdage kl. 18, og der løbes i nærområderne – og hvis det er lyst nok også nede ved åen.
Konkurrence og motion
Af og til deltager løberne i stævner og konkurrencer, men motionen er vigtigere end medaljer. Dog har klubben på 6 år vundet en pokal – men den slags skal jo pudses!
Der er seks uddannede løbetrænere, og de sørger for, at deltagerne træner rigtigt, så de undgår skader.
Medlemmerne er fra 25 år og op til 72 år. P.t. er der ingen børn, men de er også velkomne.
Fodtøjet
Formanden minder om, at man bør have det rigtige fodtøj til sporten, og man bør derfor gå til en sportsforhandler, der laver løbetests, for der er ikke to løbere, der træder ens på fødderne. Og det er vigtigt at skåne fødderne.
Arrangementer og tempo
Med mellemrum tager klubben på løbeweekend, og det foregår bl.a. på Rømø, men der laves også ture til Bro Strand eler Hindsgavl. Formanden minder om, at deltagerne helt selv bestemmer tempoet, derfor har man både gå-hold og hold til “sprinterne”.
Kontingent og kontakt
Kontingentet er for voksne 300 kr. pr. år, for pensionister 200 kr., mens børn giver 150 kr.
Der er mulighed for familierabat.
Kontakt: Formand Brian Karsbæk, tlf. 53546008, mail:
Interview ved H.W.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.