FAZE’ N’ MIR – release koncert

Hvornår:
28. januar 2023 kl. 20:00 – 21:30
2023-01-28T20:00:00+01:00
2023-01-28T21:30:00+01:00
Hvor:
Kulturhuset Industrien
Bredgade 73-75
5560 Aarup
Danmark
Pris:
150,00 (Medlem: 125,00 kr.)
Kontakt:
Musik på Industrien
FAZE' N' MIR - release koncert @ Kulturhuset Industrien | Aarup | Danmark

Den pladeaktuelle sangskriver duo FAZE´N´MIR giver koncert på Industrien i Aarup. Med sig denne aften har de et særdeles stærkt hold af musikere i bandet.

Koncerten er samtidig en fejring af udgivelsen af “Live Out Loud”, der foreligger på  vinyl og CD

At det bliver på Industrien at FAZE’ N’ MIR afholder deres releasekoncert, er et naturligt valg da ensemblet i starten af deres karriere blev inviteret til at optræde på Singer Songwriter Festivalen i 2017.

Duoen startede samarbejdet i foråret 2015 og har siden skrevet og arrangeret eget materiale.

I de forløbne år har ensemblet spillet mange live events, på spillesteder, musikforeninger, festivaler, caféer i Danmark og Sverige.

Det scenevante band har høstet anerkendelse for det indholdsrige og tankevækkende univers, der trækker på både nordisk og amerikansk tonesprog.

FAZE’ N’ MIR mestrer det lyriske udtryk samt det mere pågående, og er en stemme i tiden, der trækker tråde såvel frem som tilbage.

Koncerten bliver derfor en smeltedigel af folk, blues og jazz med plads til både det følsomme, rå og blå.

Duoen:
Mir Bredberg Weber, sang/piano/harmonika, er hjemvendt efter en længere årrække i USA.
Henrik ’Faze’ Nybo, sang/ guitar/dobro, har i mange år været en aktiv del af den primært danske folk/blues scene.

Med sig denne aften har FAZE`N`MIR et særdeles stærkt hold fra øverste hylde:
– Jakob Falgren, (bas)der er kendt som den kreative ankermand i sit samarbejde med orkestre og solister som Savage Rose, Trentemøller, Søren Huss, Bisse, Jens Lysdal mfl.
– Nikolaj Bundvig, (trommer) hvis dynamiske og alsidige spil blandt andet Tue West, Østkyst Hustlers, Outlandish og Andorra har nydt godt af.
 – Toke Lynggaard Larsen, (guitar og andre strengeinstrumenter) ung og fremadstormende instrumentalist. Toke spiller pt med Patina der vandt Karrierekanonen i 2019
 – Jan Hansen, (orgel/keyboard/vokal) alsidig tangentspiller der blandt andet er fast mand i Perry Stenbäkcks ensemble Dekadens

Bogmærk Permalink.