Aarup Bageri i fremdrift

Aarup Bageri - lagkagePatrick Helm startede i Aarup Bageri den 6. december, St Nikolaus Dag. Og siden er det gået fint frem.
Det har bl.a. betydet, at der er kommet en faglært bager mere, nemlig Rebekka Soelberg, der er 23 år.
Januar og februar er aldrig de bedste måneder i et bageri, men påsken har været særdeles god.
 
Årstidens frugt
Og nu kommer jordbærsæsonen snart, så det giver nye kagemuligheder. I det hele taget vil Patrick gerne bruge årstidens frugt til kagerne.
 
12512490_227345800947044_7304406946885032198_nPopulære brødtyper
Blandt franskbrødstyperne er Vesterhavs-brød og Skagens-brød populære, desuden håndværkere og birkes, mens softkernebrød og græskarbrød er de mest solgte blandt rugbrødstyperne.
Generelt er der noget for enhver smag, og det passer Patrick fint.
 
Aarupkager
Aarupkagen er ny i butikken. Den er halvt drømmekage og halvt mazarinkage, og så er den overtrukket med chokolade og karameliserede græskarkerner.
 
Grillsæsonen
Når grillen tages i brug hen på sommeren, så vil butikken have flere flutes, der kan anvendes sammen med kød og salat i haven.
 
Nyt koncept fra 13./4.
Fra denne dato vil der komme et antal produkter i butikken, hvor man ved køb støtter Børnecancerfonden med 3 kr. på brød.
Men som nævnt – det gælder kun ved visse typer brød.
 
H.W.
 

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.