Ny bager til Aarup Bageri

Patrick Helm er den nye bager i Aarup. Foto fra facebook

Patrick Helm er den nye bager i Aarup. Foto fra facebook

Faglig baggrund
Nu får Aarup en håndværksbager igen, og det drejer sig om Patrick Helm på 23 år.Han blev her i sommer færdiguddannet i Bagerhuset i Vejers ved Blåvand.
Han har familie i nærheden af Aarup, så han har tidligere været i butikken i Bredgade som kunde.

Aftalen
Han opdagede på facebook, at bageriet var til salg, og aftalen er nu gået i orden, så han kan starte om kort tid.
Allerede om ca. en uge flytter han ind i lejligheden i ejendommen.
Han forpagter forretningen i foreløbigt to år, og derefter bliver det (nok) til en definitiv overtagelse.

Muligheder i vækstbyen
Patrick er meget bevidst om, at Aarup er en by i økonomisk og befolkningsmæssig fremgang, så han håber på en god startsom byens og egnens håndværksbager.
Han vil have lidt for enhver smag på repertoiret – et meget bredt sortiment, så der vil komme brød af traditionel art, men også de mere grove varianter. Og der vil selvfølgelig komme kager af mange slags og sandwiches lige til at tage med. Og så regner han med fortsatte leverancer til købmændene i Ørsted og Grønnemose og til det stedlige hotel.

Åbent hver dag
Når Patrick starter om kort tid, så vil kunderne opdage, at der er åbent 365 dage om året (366 på et skudår).
Man skal simpelthen kunne få rundstykker og alle de andre produkter hver eneste dag året rundt, lover Aarups nye bager, der kan træffes på tlf. 24214121.
Følg Aarup Bageri på facebook

Interview ved H.W.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.