Foredrag: Jacob A. Riis: Den mest indflydelelsesrige dansker i USA’s historie

Historien om Jacob A. Riis handler om en ung mand fra Ribe, der emigrerede til USA i 1870.

Foredragsholder Poul Marcus

I 7 år hutlede han sig gennem tilværelsen i New York’s fattigkvarterer, indtil han blev ansat som politirapporter. Han skrev om det han kendte på egen krop: sult og fattigdom.

Med sit kamera sørgede han for, at millioner af sultne og ekstrem fattige indvandrere ikke blev glemt, men blev trukket frem i lyset. Han blev verdens første pressefotograf og udtalte ”ordene betød ikke noget, før billederne kom.

Han var en pioner, når det gjaldt brugen af den nye teknologi magnesiumblitzen, der betød at han kunne tage fotos – og dermed dokumentere – på selv de mest skumle steder

I 1889 slår han igennem med tidsskriftsartiklen ”Hvordan den anden halvdel lever” og bliver senere af præsident Theodore Roosevelt kaldt ”New Yorks nyttigste Borger” – fordi han var var med til at sætte en social dagsorden.

Poul Marcus begyndte at fotografere en gang i 1960’erne. Senere skærpedes interessen for historien bag fotografiet.

  • Jeg fandt mange forunderlige, interessante og finurlige fortællinger, som jeg begyndte at formidle, fortæller Poul Marcus.

Han har fremstillet undervisningsmaterialer til folkeskoler og gymnasier. Senere tog han initiativ til at oprette Han Herred Naturcenter & Skeelslund Kunstcenter, for  I 1990’erne at blive daglig leder af Århus Kunstmuseum, i dag Aros.

Onsdag 24. januar kl. 19, Biografsalen

 

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.