1. Rørup Sogns Lokalråd har haft konstituerende møde, og det betød, at Lis Meng blev formand, Thorben Jørgensen er næstformand, og Casper Buch er kasserer.
2. Aarup Lokalråd har modtaget 55.000 kr. fra Assens Kommune, og de skal bl.a. bruges til markedsføring, så befolkningsfremgangen på 2% om året kan fastholdes.
3. Vestfyns Implantatcenter har fejret de første 10 år på adressen Søndergade 2, 5560 Aarup.
4. Aarup Boldklubs Støtteforening holder Aarupfest i Aaruphallen den 12. nov.
5. Kerte. Gudstjenesten ved Sankt Hans holdes i år udendørs på pladsen foran den smukke præstegård. Kerte Kirke og Kerte Gymnastikforening arrangerer i fællesskab. Sidstnævnte sørger for bål, mad og drikke.
6. Cirkus Trapez med plads til 550 tilskuere kommer til Aarup den 28. juni.
7. Aarup Lokalråd takker for de 55.000 kr. fra Assens Kommune og oplyser samtidig, at tomme butikker de næste 6 mdr. han lejes for halv pris de næste 6 mdr. Der er tale om lejemål fra 30 kvm. og op til 230 kvm.
8. Aarup Cykelforretning runder et år og glæder sig over god fremgang i perioden.
9. AB Gymnastik glæder sig over udvidelsen af hal 3 i Aarup Fritidscenter. Det betyder bl.a. at foreningen får den længe ventede springgrav.
10. Aarup Bio viser i denne uge filmen “Urmageren” om frihedskæmperen Georg Elser, der før krigen forsøgte at myrde Adolf Hitler.
11. Carl Hansen & Søn har haft et fornemt 2015 med 39 nye medarbejdere og en omsætningsfremgang på ca. 30%.
Læs mere i Folkebladets papirudgave eller klik på bladets annonce på www.aarup.dk
H.W.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.