Ny herretræner til Aarup BK Håndbold herre fynsserie

Aarup BK Håndbold herrer i Fynserien har fået ny træner. Fra den 8/8-2019 overtager Simon Skøtt ansvaret for førsteholdstruppen.

Vi er stolte og glade for at kunne præsentere et så godt trænernavn i Aarup Håndboldklub.

Simon Skøtt er oprindelig fra Assens. Han har som aktiv spiller spillet på flere niveauer. Blandt andet divisions håndhold i Stjernen Odense.

Simon er en erfaren træner med træneropgaver som efterskolelærer på Glamsdalen efterskole, fynsserie træner og 3. div. træner for Stjernen Odense samt træner for HC Odense herre i 3. division.

Simon overtager ledelsen af et hold i fynsserien der sidste år skulle kæmpe med overlevelse i rækken. Vi håber sammen med Simon, at vi i løbet af kommende sæson kan opbygge en seriøs træningskultur og derigennem få skabt et fundament for kommende sæsoners hold.

Vi er glade for Simon valgte Aarup BK Håndbold som hans kommende klub. Vi har 100% tiltro til ham og alle omkring holdet, at de formår at arbejde målrettet imod en god sæson for Aarup BK håndbold.

Første træning er tirsdag den 13/8 i Aarup Fritidscenter kl. 20:30, hvor Simon tager imod både gamle som nye spillere.

Der vil i fremtiden være træning tirsdage kl. 20:30 – 22:00 og torsdage kl. 20:00 – 22:00 i Aarup Fritidscenter.

For yderligere information se vores hjemmeside: haandbold.aarupboldklub.dk

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Aarup BK Håndbold

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

Bogmærk Permalink.