Vækstbyen Grønnemose søger ny købmand

Nærkøbmand Min købmand grønnemoseDagligvareforretningen i Grønnemose, Min Købmand, også kaldet Nærbutikken i daglig tale, søger ny købmand til butikken snarest.
Tømrer Erik Hansen ejer bygningen, og han oplyser til www.aarup.dk , at der p.t. er en årlig omsætning på 6½ mio. + moms i butikkken.
For en ny købmand vil butikslokale med inventar og bageriudsalg følge med.
 
Lokal opbakning
Det har betydning for butikken, at man har en lokalt aktiv aktiv sogneforening og en frivillig pedelordning (“landsbypedellerne”). Butikken støttes af de lokale, men det har også betydning, at den ligger lige ved Industrivejen og ved hovedvejen/motorvejen.
Selvom det er Erik Hansen, der ejer bygningen, er der også en lokal bestyrelse (andelsforening), der er villig til at udleje varelageret til en ny købmand.
 
dobbelt_banner_minkoebmand_v1Lille kapitalkrav
Fordi foreningen vil udleje varelageret til den nye købmand, er kapitalkravet ret lille, og samtidig kan der aftales en “trappeleje”, der indebærer en meget lav husleje i starten. Så der er gode startmuligheder for en ny købmand.
 
Aktiviteter og muligheder i vækstlandsbyen
Butikken har dagligvarer, bageriudsalg med friske forsyninger fra Aarup Bageri, men der er også tips og lotto.
Åbningstiderne er p.t. fra 8-18 på de 5 hverdage og fra 8-14 på lørdage og søndage. Men intet forhindrer en ny købmand i at åbne tidligere om morgenen, og han/hun kan kan også skabe nye aktiviteter, skabe nye forretningsområder. Og her skal man huske, at netop Grønnemose er den eneste landsby i Assens Kommune, der har vækst i befolkningstallet – med 5% på få år.
Det er jo ikke uden betydning.
 
Henvendelse
Interesserede kan henvende sig til tømrermester Erik Hansen, tlf. 20321214 el. 64431214
 
 
H.W.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.