Bredgade 73
5560 Aarup
Danmark
Ensemblet er et internationalt sammensat band, som spiller jazz, gospel og blues med “New Orleans-sound”. Ensemblet har lavet to anmelderroste gospel-CD´er med Lillian Boutté: ”He Touched Me” og ”Let There Be Peace”.
Det er et glædeligt gensyn med orkestret på Industrien, hvor de spillede for præcist 3 år siden, med Lillian Bouttè som forsanger.
Men denne gang er det med Monique Thomas fra Frankrig som sangerinde i front. Hun er født i Philadelphia, USA, hvor hun under sin opvækst lyttede til jazz, gospel, soul og ”black American music”.
I 1998 flyttede Monique til Frankrig, hvor hun begyndte at undervise i jazz. Sideløbende hermed har hun sin egen solokarriere, som har ført hende til de fleste spillesteder og festivaler i Frankrig og optrædener i mange andre europæiske lande.
Monique er inspireret af sangerinder som Sassy, Ella Fitzgerald, Billie Holiday, Carmen McRae og Shirley Horn.
Thomas l´Etienne – er født i Hamborg, Tyskland. I slutningen af 70´erne var han flere gange i New Orleans, hvor han spillede sammen med Kid Thomas, Louis Nelson, Jeanett Kimball, Emanuel Sayles m.fl.
Finn Burich – var medlem af og bandleader for Neanders Jazzband i perioden 1981-2000.
Med bandet “Finn Burichs New Orleans Jazzband”, som har eksisteret siden 1995, har han besøgt de fleste jazzklubber og koncertsale i landet og endvidere præsenteret forskellige udenlandske solister i Danmark,
I bandet er desuden Martin Schack – pianist, Torben Bøtker Bjørnskov – på bas og Espen Laub von Lillienskjold – på trommer.
Så det er et stærkt navn, der spiller årets første koncert på Industrien – det bliver svært at sidde stille, når de går i gang!