Bredgade 73-75
5560 Aarup
Danmark
Da jernbanen blev ført over Fyn i 1865 blev en håndfuld huse og gårde på få år til en driftig stationsby med industrivirksomheder, håndværkere, elværk, slagteri, bryggeri, forskole, almindelig skole, realskole, teknisk skole og handelsskole, læge, apotek, brugsforening, købmandsgård med trælast og foderstofforretning, possementfabrik, telefoncentral, moderne velassorterede butikker som Damernes Magasin, Fangel, en bank og flere sagførerkontorer, gæstgiveri og Industri- og håndværkerforeningens mødested ”Industrien”, hvor ungdommen gik til bal og børnene så film, når rejsebiografen gjorde stop i Aarup, og sådan kunne man blive ved.
Byhistoriker Hans Walmar, som 27 år gammel slog sig ned i Aarup – for 47 år siden – er guide på turen, hvor også Sven Jensen og Carl Christian Horn Andersen supplerer fortællingen med erindringer fra deres barn- og ungdom i Aarup.
Rundturen begynder i Galleriet på Industrien – med adgang fra Lokalhistorisk Arkiv eller fra Biblioteket, Bredgade 73-75 i Aarup.
Turen slutter også i Galleriet, hvor arrangøren – Industriens Foredragsforening – byder på kaffe og en snak om det vi fik set og måske også, det vi ikke nåede forbi.
Det koster 80 kroner at komme med på turen. Dog kun 60 kroner for medlemmer af Industriens Foredragsforening.
Med forårshilsen
Henning Frandsen
Formand for Industriens Foredragsforening