To erhvervsledere om lokalrådet  og byens muligheder

 
Peter Poulsen- starkTorsdag den 25./2. fra kl. 19.00 stiftes der et lokalråd for Aarup og nærmeste opland, og Aarup.dk har i den forbindelse talt med to af byens erhvervsledere, Peter Poulsen, der er direktør på byens tømmerhandel, Stark, og Ivan Sløk, der er direktør i Totalbanken, byens og egnens lokalbank.
 
Fordele ved lokalråd
Peter Poulsen ser en god indgangsvinkel til kommunen og en bedre mulighed for italesættelse af problemstilinger og muligheder. Vi er i konkurrence om “lagkagen”, og et lokalråd skal være en hjælper for alle i by og omegn.
Ivan Sløk: Det kan og bør give en bedre dialog, og således får vi skabt flere ideer.
 
Byudvikling og byfornyelse
Ivan: Når en bred kreds mødes, ser man altid flere muligheder, og vi skulle gerne have en del flere lejligheder i bymidten.
Peter: Nogle gange skal man måske rive ned og bygge nyt – der er egnede pladser i byen til det, mens andre ejendomme passende kan byfornys.
Og begge ser et lokalråds potentiale på den måde, at der kan skabes en bedre markedsføring både indad og udad. Desuden får lokalrådet en mulighed for at tale med én tunge på byens vegne.
Begge støtter også, at der ud over lejligheder skal være et pænt antal grunde i byen – dette spørgsmål må ikke kunne hæmme byens vækst.
 
Natur og turisme
De to erhvervsledere mener, at der mangler flere egentlige hotelværelser, og at vandrehjemmet bør opdateres ved fælles hjælp.
Mange erhvervskontakter og andre besøg kræver hotelværelser.
Desuden bør der gøres en del mere for at synliggøre den flotte natur og for at tydeliggøre vores historie – der ligger mange muligheder for oplevelsesøkonomi i disse billeder og fortællinger. Og netop oplevelsesøkonomi er en tung økonomisk faktor i nutiden.
 
Ivan sløkForretning
For at øge omsætningen i forretningerne må handelsstandsforeningen med ind i billedet, mener de to erhvervsfolk. Måske bør vi have en MATAS, så flere kan komme hertil for at handle.
Det bør også overvejes, om ledige forretningslokaler kan lejes ud til en lav leje – bare for at få fodfæste og komme i gang.
Og så skal vi endelig huske det store potentiale i nethandelen, men heldigvis er Aarup også på vej her.
 
Sport og kultur
Begge mener, at skolen og hallerne bør udbygges efter behov, og her tænkes der bl.a. på den nye hal 3 til gymnastik. Og en kunststofbane ved Aarupskolen vil kunne blive en fordel for både skole og klubber.
De mener også, at de mange nye foreninger (fx 10-12 stk. på Industrien) er et godt aktiv for byen. Det giver omsætning og mange besøg i byen.
 
Vækst og trafik
Ivan vurderer, at dialogen altid er et godt værktøj, og at virksomhederne skal have tilgodeset både pladsbehov og andre hensyn. Og begge er af den opfattelse, at vi skal have den rundkørsel ved Grønnemose, og vi skal samtidig have en bedre skiltning ved motorvejen om industriområdet i Grønnemose.
Ivan: Det er stærkt generende, at der kun må køres max 50 km/t i alléen – det bør ændres, fordi det væksthæmmende og problematisk.
Vi skal desuden kigge på hele strækningen mellem Aarup/Grønnemose og Vissenbjerg, når vi skal vurdere områdets potentiale.
 
Skole
Peter: Den gode historie er, at Aarupskolen er god til at løfte den sociale arv, og at der kommer relativt mange elever ind i den yngre klasser. Børnefamilier flytter gerne hertil. Det er en del af byens ry, mener han.
 
Nøgletallene
Aarup.dk har flere gange påpeget, at byen på få har fået 15% flere indbyggere, at man kan nå 413.500 arbejdspladser på under én time, at mange børnefamilier flytter hertil, og vi (www.aarup.dk)  tøver aldrig med at fortælle den slags historier.
Begge mener, at det er meget positivt, og det tæller godt, at man kan bo her og let skifte job eller studere – der skal ikke tænkes på flytning.
Og den slags tendenser og fordele skaber optimisme.
 
Generelt
Ivan: Vi skal have en god dialog med politikerne.
Peter: Vi skal mødes med dem hvert kvartal.
Begge: De valgte til lokalrådet bør have den bedst mulige dialog med hele befolkningen, gerne via borgermøder.
 
Markedsføringen
De to medier, www.aarup.dk og Folkebladet bør i følge de to erhvervsfolk begge fortælle alle de gode historier om alt, hvad der rører sig i by og omegn. Og principielt kan alle skabe og videregive dem til medierne.
 
Interview ved Hans Walmar
 

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.