Velkommen til sten- og smykkemessen 6.-7. november i Aaruphallen

Stenmessen har skiftet ejer/arrangør og vi (Smykkesten og Fritid) er glade for at skulle føre Stenmessen Fyn videre de næste forhåbentlig mange år.
Vi arrangerer i forvejen Nordens største sten– og smykkemesse, Stenmessen København og det er vores vision at Stenmessen Fyn bliver om ikke samme størrelse så derhen af med tiden. Vi vil have fynsmessen tilbage til det kæmpe sten og smykkemekka det var engang og med en størrelse som vil trække besøgende fra hele Danmark vest for Storebælt.

Vi har de seneste 5-6 år oplevet en enorm stigning i interessen for sten & krystaller og det er samtidig en interesse der spænder ret vidt fra den åndelige og spirituelle tilgang hvor stenene tillægges diverse egenskaber til folk der samler på sjældne og dyre sten & mineraler. Søgen efter sten og fossiler i den danske natur er også blevet super populært og der findes spændende fossiler (og danekræ) som aldrig før. Derudover er vi eftehånden mange der sliber og forarbejder sten til smykker og kunst, ligesom mange er kreative med de mange forskellige stenperler der findes. På messen findes der lidt for alle disse genrer og det er nemt at blive fascineret af de smukke krystaller naturen formår at imponere os med.

Fra Aarup til Arizona! Den store interesse for sten og krystaller har de også noteret sig hos Danmarks Radio på DR2, der kommer og filmer på stenmessen til en fremtidig temalørdag om “sten & krystaller”. Efter optagelserne i Aarup drager de til Januar til Tucson I Arizona og laver optagelser derovre på verdens største stenmesse og med rundt regnet 5000 udstillere i Tucson er alt som bekendt lidt større derovre.

Tilbage til Aarup! Stenmessen bliver i år, som den plejer afholdt i Aaruphallen og der bliver rigtig meget at se på af sten, smykker, krystaller og fossiler. Der bliver også tiltag for børnene der kan prøve at slibe og polere en sten, finde sten og fossiler i sandkassen, samt opleve flotte dinosaur modeller lavet af Lego designer Niels Milan eller deltage i skattejagten. Der kommer i alt 42 udstillere fra Danmark, Tyskland, Belgien, Ungarn, Italien, Sverige og Norge og der bliver også et område hvor der er udstillere med fokus på håndlæsning, clairvoyance og de mere spirituelle ting.

Der er allerede fuld gang i billetsalget fra stenmessens website: www.stenmessen.dk her kan du også finde årets udstillerliste. Hvis du køber billet i forsalg sparer du 10 kr per billet og kommer samtidig med i lodtrækningen om et gavekort (Kr. 500) til brug på stand 01. på messen!
Vi kører lidt konkurrencer på messens facebook side den 24. & 28 oktober samt 3 november, lækre præmier! www.facebook.com/stenmessen

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.