Totalbanken ny tøjsponsor for Kerte GF

Da den tidligere sponsor i fodboldafdelingen for Kerte Gymnastikforening er stoppet, har man søgt efter en ny. Det er lykkedes, da Totalbanken har været så venlige, at sponsere et spillersæt.

Det er svært at finde lokale helte i disse tider, da der bliver længere mellem dem, så det er en fornøjelse, at banken ville gøre det, og kan det blive mere lokalt end Totalbanken?

Når man ordner tøjet i Kerte, dukker der trøjer frem fra tidligere sponsorer, Rema 1000, Amtssparekassen, Fionia Bank, IT CT hotellet og så er der noget, som ikke er i gemmerne mere.

Den første sponsor for fodbolden efter det kom under Gymnastikforeningen, var Kerte Auto v/ Poul Blæsbjerg; men det er så lang tid siden, at de trøjer for længst er væk.

Nu er fodbolden så dækket ind og klar til kamp en tid fremover.

Spillertøjet præsenteres her af Salah, Mark, Tue & Abdallah, det var meningen, vi ville have taget et holdfoto; men dagens modstander meldte afbud, sådan går det tit i serie 4 desværre.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.