Totalbanken giver ’de utålmodige’ feriepengene nu

Et bredt flertal i Folketinget blev natten til mandag enige om at udbetale tre ugers
indefrosne feriepenge. For at få udbetalt penge skal man have haft et lønnet job i
perioden september 2019 til udgangen af august i år. Den præcise udbetaling afhænger
af ens årsindkomst.

Det er pt forventningen, at pengene udbetales i løbet af oktober måned.

– Vi oplever, at mange ønsker at bruge feriepengene nu, fortæller bankdirektør Ivan
Sløk. Og vi vil gerne lytte til vores kunder. Derfor har vi besluttet at tilbyde et
midlertidigt ’feriepenge-lån’, som giver bankens kunder mulighed for at få penge til
rådighed nu mod så at indfri lånet, når feriepengene bliver udbetalt.

Folketingets beslutning er positiv, fordi feriepengene går direkte ned i danskernes
lommer og dermed i stor udstrækning til forbrug og ud i den danske økonomi, som
trænger til en saltvandsindsprøjtning her i halen på Covid 19-epidemien. Det er denne
målsætning, vi gerne vil bakke op om med tilbuddet om et ’feriepenge-lån’, fortsætter
Ivan Sløk.

Er man kunde i Totalbanken, kontakter man blot sin rådgiver for at høre mere om
denne mulighed. Er man endnu ikke kunde i Totalbanken, tager man kontakt til
Totalbanken via telefon eller vores hjemmeside, slutter Ivan Sløk.

For yderligere oplysninger – kontakt venligst bankdirektør Ivan Sløk på telefon 63 457
175.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.