Tennissportens Dag i Aarup Tennisklub

Billede fra sidste års Tennisportens dag.

Billede fra sidste års Tennisportens dag.

Lørdag den 2. maj kommer til at stå i tennissportens tegn. Aarup Tennisklub og godt 150 andre tennisklubber landet over arrangerer nemlig – i samarbejde med Dansk Tennis Forbund – Tennissportens Dag.

Aarup Tennisklub inviterer til morgenbrød, sjov, introduktion, instruktion, grill og naturligvis tennis på vores dejlige anlæg Stadionvej 1a, 5560 Aarup (lige ved siden af Aarup fodbold stadion).
Det starter kl. 10 med morgenbrød og kaffe til de morgenfriske og kl. 12 starter vi grillen og serverer ristede og brød.
Træneren, formanden og flere fra bestyrelsen vil være til stede hele dagen og vil gøre deres til at give alle fremmødte en god oplevelse.

Aarup Tennisklubs dejlige anlæg

Aarup Tennisklubs dejlige anlæg

”Tennis er for alle uanset alder og niveau, og vi ser frem til at åbne dørene op for en masse nysgerrige mennesker på Tennissportens Dag. Det er gratis at deltage, og man kan låne tennisketsjer og bolde i klubben” siger formand i Aarup Tennisklub, Claus Melander, der også fremhæver, at ”tennis passer perfekt til den travle familie, fordi man bare kan tage ned og spille når det passer ind i hverdagen. Man er ikke bundet af bestemte ugentlige træningstider som eller afhængig af en masse andre spillere”

Tennissportens Dag afvikles som beskrevet over hele landet, og direktør i Dansk Tennis Forbund, Sune Irgens Alenkær, håber på et forrygende døgn, hvor mange nybegyndere stifter bekendtskab med eksempelvis Play & Stay-konceptets blødere bolde og tilpassede banestørrelser.

”Tennis er i vælten i disse år – ikke mindst på grund af Caroline Wozniacki og Frederik Løchte Nielsen. Fra DTF’s side er vi glade for, at Aarup Tennisklub støtter op om konceptet Tennissportens Dag. Tennis er ligetil og sundt at dyrke, så tag endelig naboen, konen eller kollegaen under armen og få en oplevelse på Tennissportens Dag,” siger Sune Irgens Alenkær.

Læs mere om Tennissportens Dag på www.spiltennis.nu eller om Aarup Tennisklub på www.aaruptennisklub.dk

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
aarup tennisklub logoClaus Melander
formand i Aarup Tennisklub
SMS 50 12 12 74

Følg Aarup Tennis på facebook

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

 

Bogmærk Permalink.