Strikkede portrætter til Knit ’n Jazz – inkl. et helt særligt et af slagsen

Op til festivalen Knit’n Jazz i Aarup,
vil man i byens butikker kunne se
nogle farvestrålende strikkede
portrætter. Kunstneren bag er
Signe Riisom fra Odense. Hun har
strikket siden hun var seks, og kan
ikke forestille sig at stoppe. Men
for 7-8 måneder siden skulle der
alligevel ske noget nyt. Derfor fik
sweatre og babytøj konkurrence af
to-dimensionelle former og figurer.
Et par blomster og en mund. Og så
fik munden selskab af en kind og et
øje – og et øjenbryn. Gradvis
udviklede det sig til et ansigt.

Signe Riisom arbejder med masser
af forskellige strikketeknikker, når hun laver de enkelte dele. Går man tæt på billederne, får man tydeligt
indtryk af, hvordan hun leger sig frem i hvert billede. ”Det er jo også en fantastisk måde til at prøve nye
teknikker af på,” griner Signe. Hun virker i det hele taget ikke som én, der viger tilbage for noget. Hvis man
kan forestille sig det, kan det vel også strikkes.

I anledningen af festivalen har Signe fået sin første bestillingsopgave: Et portræt af årets hovednavn,
Stephen West. Wests farvestrålende stil har været en sjov udfordring for Signe, der blandt andet har haft
travlt med at finde den helt rigtige, skriggrønne i sit store garnlager i kælderen.
Portrættet af Stephen West afsløres ved åbningen af
Knit ’n Jazz-festivalen lørdag 11. august kl. 10 –
samtidig med afsløringen af et hæklet portræt.
Begge portrætter kan efter afsløringen ses hos
iSologRegn i Aarup indtil søndag eftermiddag, hvor
det hæklede portræt kl. 15.30 sættes under
hammeren af Støtteforeningen for Knit ’n Jazz. Det
strikkede portræt forbliver i forretningen et stykke
tid endnu.

Yderligere information/opklarende spørgsmål:
Henvendelse til arrangør
Marie-Louise Veber Paustian, iSologRegn
Tlf.: 31211001
Mail:

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.