Scankab Cables i Aarup (3)

Business development manager Søren Porse med et af Scankabs mange kabeltyper

Business development manager Søren Porse med et af Scankabs mange kabeltyper

Tro på fremtiden
Der er stor optimisme på virksomheden, og man tror på fortsat gode vækstrater i fremtiden.

Ifølge Søren Porse, der er business development manager på Scankab Cables, går det sagt på jysk ”godt” med virksomhedens omsætning og afkast. Fynboer skal vist bruge lidt oversættelse her, så det går vist rigtig godt – eller særdeles fint, og det skyldes bl.a. også en meget bevidst politik med ansættelse af folk med stærke kompetencer. Mange af dem bor her i byen, men der søges altid bredt over hele landet efter de bedst kvalificerede.

På den måde får aftagerne også en klar fornemmelse af, at virksomheden også er der om 6, 10 eller endnu flere år. Den er virkelig kommet for at blive.

Og på det tekniske område er der kommet en opstramning af loven pr 1. juli 2017, og også her er virksomheden absolut på forkant. Logistikken halter heller ikke, for virksomheder, der har et akut behov for leverancer, kan få nye forsyninger i løbet af natten, så produktionen ikke stoppes.

Central beliggenhed og logistik
Aarup nyder godt af den fine beliggenhed med naturen, de gode trafiklinjer og let adgang til 413.500 arbejdspladser inden for én time, og det nyder Scankab Cables også godt af. Mange veluddannede og aktive mennesker vil gerne bo her, og der er meget fin beskæftigelse på stedet.

Scankab Cables i Aarup er derfor centrallager for Europa, og så snart lastbilerne er ude på motorvejen, går varerne hurtigt ud til kunderne.

Forhold til byen
Selvom virksomheden er i fremgang, skaber gode arbejdspladser og velkonsolideret, tænker folkene på Scankab Cables ikke kun på sig selv. Virksomheden har et klart ønske om at gavne byen og omegnen i bred forstand. Derfor støtter den sporten i byen, tænk fx på Scankab Arena. Men det stopper ikke her, for der ydes fx også støtte til Open by Night og velgørenhed via cykelløb. 

Kontakt
Scankab Cables, Malervænget 3, 5560 Aarup
Tlf. 70203455
Direktør Morten Rasmussen
www.scankab.dk

H.W.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.