Oysterband tour 2022 i DK

(denne koncert er flyttet fra d. 16. april 2021)

Oysterband er en moderne folk-baseret britisk gruppe, der spiller levende folk-rock, men ikke traditionel engelsk folkemusik i den forstand, men kærligheden til “rødderne” skinner dog stadig igennem.

Oysterband har opbygget et stort hengivent publikum i Danmark gennem mange besøg siden starten i 1976. Fuldt fortjent: De rammer dig første gang, du hører dem, og senere glædes du over gensynet.

Traditionelle sange blandet med egne, måske politiske, sange fra flere af gruppens medlemmer. Bandet opstod i og omkring Canterbury, hvor nogle af medlemmerne studerede. I 80’ernes England med fokus på rock og postpunk var det svært at placere Oysterband, og det var ikke særlig hipt at være et folk-band.

En koncert med Oysterband er en stærk og dynamisk oplevelse. De er kendt for at levere varen plus lidt til! Deres koncerter er meget sammenlignelige med den skotske gruppe Runrig. Så der venter publikum en medrivende og intens musikoplevelse.

Bandet består af: John Jones: Sang og melodeon – Alan Prosser: Guitar, viola og sang – Ian Telfer: Violin, concertina og sang Pete Flood: Trommer – Al Scott: Bas.

Det er et glædeligt gensyn med bandet, der har spillet på Industrien flere gange før, med stor succes.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.