Online modellerings workshop i vinterferien!

Er dine børn vilde med at lave fantasifulde figurer i modellervoks?

Så har de i vinterferien en helt unik chance for at lære nogle fede tricks hjemme på deres egne værelser. Mere Corona-sikkert bliver det ikke!

Guidet af dukkeanimator Tina Klemmensen (Walther og Trofast, F for Får) kan de hjemme fra deres egne computere, mobiltelefoner eller andet device lære at lave sjove figurer i modellervoks. Figurerne kan senere bruges til at lave små animationsfilm med, hvis man har lyst.

Efterfølgende kan I uploade billeder af børnenes figurer på AssensBibliotekernes Facebook side og deltage i en konkurrence om at vinde en af de figurer som Tina Klemmensen modellerer plus Nana Torps bog ”Stopmotion lab”. Vi udlodder præmier til de tre sjoveste figurer.

Bemærk at det drejer sig om fire forskellige workshops. Man kan vælge at melde sig til enten en eller flere, alt efter hvad man har tid og lyst til.

Dato og tidspunkt for workshops: 
Torsdag d. 18. februar kl. 10 og kl. 17 og lørdag d. 20. februar kl. 10 og kl. 17.

Alder: fra 4 år-16 år

 

Se mere på www.assensbib.dk

 

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

 

Bogmærk Permalink.