Ørsbjerg – landsby med bylaug

Ørsbjerg er i dag en del af Kerte Sogn – tidligere hørte den også til Kerte Kommune, der var selvstændig   indtil 1966. Landsbyen havde i mange år før landboreformerne et bylaug, hvor bønderne typisk sad i en rundkreds og planlagde markarbejdet – og måske også drøftede ”verdenssituationen” i bred forstand – med hovedvægt på det lokale, dvs. egen lille landsby.

Men i august 1786 ophørte landsbyfællesskabet efter et møde med stiftamtmand Bille og flere tidligere ejere på stedet, Wedell. Rantzau og Cederfeld de Simonsen.

Men hvorfor skete det lige på den tid, og hvorfor fik mange andre landsbyer også deres udskiftning omtrent samtidig? Det er der flere forklaringer på. Dels var vi kommet ind i oplysningstiden, hvor det enkelte menneskes værdi i højere grad blev respekteret, og dels gik flere danske godsejere i spidsen for at forbedre bøndernes vilkår, det gjaldt fx Rewentlowerne på Sydfyn og Lolland. Også Hans Simonsen på Erholm havde tidligt i 1700-tallet pointeret værdien og vigtigheden af, at bøndernes velstand blev sikret i fremtiden.

Vulkanudbrud påvirkede Ørsbjerg og omegn
Men også andre forhold har fremmet ønsket om at øge produktiviteten på markerne, og det var især det frygtelige vulkanudbrud fra vulkanen Laki på Island. Det varede fra juni 1783 og til februar/marts 1784 og betød, at ca. 25% af Islands befolkning døde af røgforgiftning, fødevaremangel og skørbug. Samtidig døde mellem 50 og 80% af Islands husdyr afhængig af race. Og den danske stat overvejede at evakuere islændingene og omplante dem til Vestjyllands hede, men der var fastfrossen is hele vejen rundt om Island, så ingen kunne komme derop.

Mængden af lava fra de godt 100 kratere var så stor, så den kunne have dækket hele Sjælland med et panser på godt to meters tykkelse – og så var askemængden endda meget større.

Det var historiens værste naturkatastrofe i 12.000 år på den nordlige halvkugle, og den påvirkede også hele den nordlige halvkugle, idet der lagde sig et slør hen over himlen, så der kom mindre lys ned på afgrøderne, og samtidig blev de næste vintre særdeles kolde. Høstudbytterne blev ret små, man måtte desuden tage af sædekornet – og fodre dyrene med stråtaget for at overleve. Samtidig kunne man på Fyn – også i Ørsbjerg selvfølgelig mærke svovlduftene helt fra Island pga. de enorme mængder af aske over den nordlige halvkugle. Derfor forplantede elendigheden sig overalt – også til Ørsbjerg og Kerte. Alle var i samme båd.

Forud var også gået alvorlige kvægsygdomme omkring 1770 og 1777, og begge gange var op til 70-75% af kvæget omkommet, bl.a. ved Erholm. Og vulkanudbruddet i 1783 gjorde det ikke bedre, idet der med asken landede store mængder af fluor på græsset – den rene gift for husdyrene ifølge en mangeårig kemisk forsker fra Landbohøjskolen.

Som følge af miseren blev der i Danmark nedsat to landbokommissioner i henholdsvis 1784 og 1786 – lige efter udbruddet, og det fik som nævnt betydning for Ørsbjerg allerede i august 1786. Derefter ophørte landsbyfællesskabet.

Nyt landsbylaug
I nutiden er bylauget genopstået og har eksisteret i ca. 75 år. Det holder møder med jævne mellemrum, og blandt opgaverne er bl.a. pasning af den lille bypark ved Kaslundvej. Der er borde og bænke og desuden legeredskaber til børnene i området eller til gæster. Fx kommer børnehaven ved Nørregård på stedet. Det genopstandne landsbylaug er altså et godt bevis på, hvad der kan ske, når man ”løslader” de ægte folkelige kræfter.

I øvrigt ejer bylauget, dvs. alle med bopæl i Ørsbjerg, 29.444 m2 jord, så man i lille målestok kan have husdyr på græs – og måske få mælk fra egen ko eller ged.

I 2015 bestod bestyrelsen af flg.: Jens Kærbøl, Henning Nielsen, Claus Nielsen, Per Henriksen og Leif Hansen. Sidstnævnte, den stadigt aktive mekaniker og karetmager Leif Hansen, er i øvrigt en fortræffelig fortæller af lokalhistorien. Ved en ny generalforsamling i august 2020 blev alle fem genvalgt, så de må have gjort det godt.

Lauget mødes af og til for at rydde, plante, beskære og vedligeholde inventar. Og når/hvis de har holdt generalforsamling, så konstituerer de ikke samme dag – det kan nemlig gøres i forbindelse med en ekstra frokost en anden dag. Man skal jo også komme hinanden ved. Og ved Skt. Hans har der af og til været samling og hygge for beboerne ved anlægget med øl, pølser og kaffe.

 

Tidligere virksomheder
I de ”gode gamle dage”, der fx ved vulkanudbruddet 1783, hungersnød, krige eller ved pandemier ikke var så gode endda, var smeden og hjulmageren helt centrale personer i denne og andre landsbyer.

Tidligere har der også været mange andre erhverv i byen. Der har fx været både afholdshotel, ”almindelig” kro og købmand. Desuden har der været bager, slagter, snedker, barber, skrædder, rørvævsfabrik, væveri, smedje, cykelsmed, kiosk og pumpemager.

Nutid og fortid:
I dag bor der måske 150 – 200 indbyggere i Ørsbjerg, der hører under Kerte Sogn – og tidligere også under Kerte Kommune. Kerte Sogn har i dag ca. 680 indbyggere.

Tidligere var der imidlertid mange flere indbyggere i Kerte Sogn. Således var der 1150 i 1930, og i 1950 var der 1022. Heraf var ifølge Krak 683 knyttet til landbruget, 146 til håndværk og industri, 40 til handel, 23 til transport og 19 til administration og liberale erhverv, mens 104 var pensionister eller lignende.

Tallene viser også, at vi skal helt op i 1950’erne, før Aarup by overhaler Kerte Sogn i indbyggertal.

Til gengæld har Kerte Sogn, Brende Å-dalen, Klakkebjerg, de højryggede agre, Nyfæste Voldsted, Kerte Kirke, sagnet om Barløse-trolden, strømfaldene ved åen og meget andet, der også kan opleves og nydes af folk fra byen.

Skrevet for Aarup lokalhistoriske Arkiv

af Hans Walmar

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

 

Bogmærk Permalink.