Nyt stednavn i Aarup: ”Møllegårdstoppen”

For nogle måneder siden udskrev Aarup.dk en konkurrence om at navngive bakken sydvest for Aarup – ved Møllegårdsskoven.
Vi har fået mange gode forslag til et navn på bakken, og på det seneste bestyrelsesmøde i Aarup.dk fandt vi frem til det navn, vi synes passer bedst.

De fleste af de indsendte forslag indeholdt ordet ”bakke” i navnet. En enkelt foreslog dog at kalde det for en ”top”.
Det faldt vi for i bestyrelsen – for det er jo, hvad det er når bakken sådan popper op midt i landskabet – altså en top!

Det vindende navn er ”Møllegårdstoppen”.
Og vinderen Marianne Schneider bor faktisk på Sandløkken med udsigt til netop – Møllegårdstoppen.

Marianne kan nu også få glæde af Aarup-plakaten, som var gevinsten i konkurrencen.

Aarup.dk vil nu tage initiativ til at sætte et skilt op med navnet samt få en ny bænk på toppen af Møllegårdstoppen. Så man kan sidde og nyde den fine udsigt.

Vi siger tak til alle bidragsyderne.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.