Nyt fra Frøbjerg Festspil

Den eneste ene frøbjerg festspil 10-08-2016 20-06-52Frøbjerg Festspil spillede Den eneste Ene for sidste gang lørdag den 27. august, og i den forbindelse vil styregruppen for Frøbjerg Festspil gerne sige en stor tak til både publikum og de mange medvirkende.

Den eneste Ene blev taget rigtig godt imod af både anmeldere og publikum, og stemningen både foran, på og bag scenen har været fantastisk.
Selve skuespillertruppen har været mindre i år, end den ofte har været. På grund af dygtig instruktion og dygtige aktører har scenen alligevel været fyldt ud, og vi har på den store scene i Frøbjerg alligevel oplevet de store ensemblescener og dansenumre.

Bag scenen er der rigtig mange frivillige kræfter – hele holdet bag sommerspillet består af omk. 250 mennesker, som er uvurderlige for Frøbjerg
Frøbjerg Festspil glæder sig allerede nu til audition til næste års forestilling ”Sommer i Tyrol” som kommer til foregå 18. november.

Årets tilskuertal blev på 13520 – et tal som styregruppen er tilfredse med: ”Vi er meget glade for årets tilskuertal. Hvordan årets resultat bliver, kan vi ikke sige noget om endnu, men det ser fornuftigt ud,” forklarer formanden Elisabeth Spangsbøg.

Formanden, Elisabeth Spangsbøg, der får årets Willimoes-pris overrakt af Rikke Lassen

Formanden, Elisabeth Spangsbøg, der får årets Willimoes-pris overrakt af Rikke Lassen

Formanden går af – koreografen stopper
Elisabeth Spangsbøg har desuden meddelt, at hun ikke ønsker at genopstille som formand ved generalforsamlingen til marts – blandt andet for at hellige sig sin familie og sit firma. Hun har været formand siden 2003, og det har været nogle gode år:

”Jeg har lært rigtig mange ting i min tid i Frøbjerg Festspil, og har fået utrolig mange dejlige venner og bekendtskaber, som jeg sætter stor pris på,” forklarer Elisabeth Spangsbøg og fortsætter:

”Jeg har haft mulighed for at være med til at udvikle foreningen, sammen med en masse fantastiske mennesker, og føre nogle af deres og mine egne visioner for foreningen ud i verden, det har været fedt.”

Elisabeth Spangsbøg er ikke den eneste, der stopper hos Frøbjerg. Også koreografen gennem de sidste 23 år, Line Friis Pedersen stopper – af samme grund som formanden – nemlig at hellige sig andet arbejde og familie.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.