Nyt fra Skydebjerg-smeden

Skydebjerg-smeden Hans Jørgen Jørgensen glæder sig over de første måneder af 2019, og der er også godt salg og anden aktivitet her i april.

Salget er især godt i hele den grønne sektor, herunder plæneklippere/robotklippere, men også et bredt spektrum af andre haveredskaber.

Desuden er der mange besøg fra landmænd, og firmaet kan både køre ud og modtage besøg, men de fleste kommer selv ind til værkstedet.

En anden type af opgaver er reparationer ved de forskellige vandværker i lokalområderne, og hvis der fx er brud på vandledninger, så må firmaet rykke hurtigt ud til gavn for alle os forbrugere.

Opgavetyper
Firmaet er mangestrenget – der udføres fx VVS-arbejde, smedearbejde af enhver art og desuden salg og service af have- og parkmaskiner. I butikken er der desuden salg af alle slags solide haveredskaber, mange typer af værktøj, arbejds- og havebeklædning, herunder også støvler og andet fodtøj.

Haveredskaber, plæneklippere og forskelligt værktøj kan også repareres og gøres forårsklar, og ofte kan reparationerne klares fra dag til dag – eller i hvert fald ret hurtigt.

Brug den lokale service
Skydebjerg-smeden Hans Jørgen opfordrer kunderne til at handle lokalt og bruge den lokale service, så virksomheder som hans egen også er der i morgen.

Kontakt
Skydebjerg Smede- og Maskinforretning, Assensvej 27, 5560 Aarup

Tlf. 64431135 – mobil 20661076 (ejeren Hans Jørgen)

Mail:

www.skydebjerg-smede.dk

H.W./Aarup.dk

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.