Nyt i Folkebladet uge 6

På billedet ses Claus Jacobsen fra Folkebladet sammen med Henrich Svendsen og Hans Walmar fra Aarup.dk.

På billedet ses Claus Jacobsen fra Folkebladet sammen med Henrich Svendsen og Hans Walmar fra Aarup.dk. Foto:MJ

Aarup.dk og Folkebladet har som tidligere omtalt lavet en aftale om at hjælpe hinanden med oplysninger, og vi vil derfor på Aarup.dk henvise til lokale 5560-nyheder hos dem:

Den 10. februar kl. 19.30 holder Aarup lokalhistoriske Forening generalforsamling på Industrien, og ud over selve generalforsamlingen vil foreningen præsentere en ny bog “Fra Napoleonstiden på Vestfyn”. Den er skrevet af 2 vestfynske lokalhistorikere, Evald Andersen, Middelfart og Poul Kej fra Turup.
Bogen fortælles bl.a. om spanske og franske troppers indkvartering på Erholm og på Gribsvad Kro, og den omtaler også de danske forsvarsværker på Vestfyn på den tid, meddeler Jørgen Wadowski i Folkebladet.

I City Kiosken har en heldig lottospiller vundet et pænt 7-cifret beløb, idet vedkommende ved lodtrækning
om en ekstrapræmie var den heldige vinder.

I Aarup Kirke tilbydes der 6 tirsdage i februar og marts legestuesalmesang for de 1-3årige.
der startes den 17./2. fra kl. 16.15-17.

Generelt for hele kommunen får vi pr. 1. februar en ny erhvervs- og turismechef, idet Kristine Lyngbo tiltræder i stillingen. Hun vil få domicil på adressen Willemoesgade 15A i Assens, men arbejdsområdet bliver hele kommunen.

Fra sportens verden meldes der om, at 2 fodboldspillere forlader Aarup Boldklub for at prøve lykken i Odense,
og løbeklubben starter sin 5. sæson torsdag den 19. februar.
Læs mere på www.loebeklub.aarupboldklub.dk

Der kan læses mere i Folkebladets papirudgave eller i den elektroniske udgave, der bl.a. kan findes ved at klikke på
Folkebladets annonce på www.aarup.dk eller direkte her.

H.W.

xxxxx

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.