Nyhedsbrev fra Aarup Bio den 5. november 2020

Aarup Bio har 20-års jubilæum
Fredag den 6. november
I disse dage er det 20 år siden, at Aarup Biografforening overtog driften af Aarup Bio.
I efteråret 2000 havde bygningen gennem flere måneder været under ombygning.
Biblioteket og biografen var dengang to separate bygninger. Men nu blev foyererne bygget sammen, og der kom nye toiletter.
Bygningernes facade fik også en større overhaling, og bibliotekets facade blev ført tilbage til det originale.
Ved den lejlighed fik bygningen også sit gamle navn tilbage – nemlig Industrien.
Der var officiel indvielse af Industrien lørdag den 4. november 2000, med underholdning af Lasse & Mathilde m.fl., borgmester Gunnar Lund holdt en tale og klippede det røde bånd.
Af regnskabsmæssige årsager overtog biografforeningen først driften mandag den 6. november 2000.
Den første film, vi viste, var animationsfilmen Vejen til Eldorado.
Der har været biograf i bygningen siden 1955.

Vi ville gerne have fejret den runde dag for både gæster og frivillige i biografen.
Men Corona og retningslinjer vil det anderledes.
Vi nøjes med at kippe med flaget denne gang!
Der er derfor normal fredagsfilm den 6. november – her viser vi filmen Shorta, som handler om to danske betjentes genvordigheder i en indvandrerghetto.

Erna i krig med foredrag
Torsdag den 19. november kl. 19:30
Filmen Erna i Krig foregår i Sønderjylland under 1. verdenskrig.
Erna er enlig mor og bliver bekymret, da hendes retarderede søn bliver indkaldt til at deltage i krigen på tysk side.
Erna følger derfor efter sin søn, og kommer faktisk helt frem til fronten…
Trine Dyrholm har hovedrollen som Erna i denne historiske film.

Filmen kører i Aarup bio fra torsdag den 19. november til onsdag den 25. november.
Torsdag den 19. november starter vi med foredrag inden filmen.
Det lokale forfatterpar Aase Beyer Clausen og Hans Walmar har nemlig skrevet en bog om det, at sønderjyske mænd blev sendt i krig på tysk side under 1. verdenskrig.
Aase Beyer Clausen har haft denne del af historien helt tæt ind på livet, idet hendes bedstefar netop blev indkaldt til krigstjeneste på tysk side.
Aase og Hans vil med udgangspunkt i deres bog Historier om en sønderjysk familie 1914-1918 give et indblik i datidens forhold for danskere i det sønderjyske.
Efter dette indblik i det historiske viser vi selvfølgelig den meget omtalte film.
Husk at reservere billet.

Du kan se de øvrige spilletider for filmen og reservere billet på vores hjemmeside

Corona info
For Aarup Bio gælder de nationale retningslinjer for kulturarrangementer med siddende publikum.
Som grundregel skal der bæres mundbind (eller visir), når man bevæger sig rundt på Kulturhuset Industrien.
Mundbind må fjernes, når man har indtaget sin plads i Biografsalen.
I salen skal man sætte sig med et sædes afstand fra personer man ikke kender, og helst fylde rækkerne fra midten.
For at undgå kontanter opfordres kunder til at betale med berøringsfri betalingskort
Og generelt opfordrer vi vores kunder til at reservere billet på hjemmesiden.
Du kan læse om alle vores aktuelle retningslinjer vedrørende Corona på vores hjemmeside

Øvrige film i Aarup Bio i efteråret…
Fra
 tor. 5/11: Shorta – En visitation i en ghetto udvikler sig til en overlevelseskamp for to betjente.

Fra tor. 12/11: Madklubben – Hvad gør man, når ens mand er utro? Tager på kokkekursus i Italien med tøserne!

Fra tor. 19/11: Erna i krig – Trine Dyrholm spiller mor til en retarderet søn, som hun følger med til fronten under 1. verdenskrig.

Fra tor. 26/11: Falling – Johns halvdemente far flytter ind hos det homoseksuelle par og deres adoptivdatter.
Der er foredrag om demens på vej til denne film, som er instrueret af Viggo Mortensen, som også spiller John i filmen.

Film på vej i december: 7 years of Lukas GrahamRetfærdighedens ryttereJulemandens datter 2

Du kan se hele vores program med priser og spilletider på www.aarupbio.dk
OG her må du også gerne reservere billet!!

Mød os også på Facebook…
Her er du velkommen til at kommentere og anmelde film.

Venlig hilsen
Aarup Biografforening

Film skal ses i Aarup Bio

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

 

Bogmærk Permalink.