Nyhedsbrev fra Aarup Bio den 26. oktober 2019

Søndagsfilm – Sir
Søndag d. 27/10 kl. 15:30

Hvis du ikke lige ved, hvad du skal lave søndag eftermiddag!?
Så kig forbi Aarup Bio og få en kop kaffe, en kage og en god filmoplevelse!
Her viser vi den indiske film Sir – hvor det handler om at følge sine drømme!
Filmen starter kl. 15:30 , men vi serverer kaffe allerede fra kl. 15:00.

Du får både en god film og god kaffe for kun 80 kr.
Vil du med?
Så reserverer venligst billet her, så vi har kaffe og kage nok!

Om filmen: Efter at have arbejdet i New York er den velstående ungkarl Ashwin vendt hjem til sin familie i den indiske storby Mumbai, hvor han skal hjælpe til i sin fars virksomhed. Han har en lovende fremtid foran sig men har mistet motivationen til at følge sine drømme, hvilket ændrer sig, da han møder husholdersken Ratna, en kvinde fra trange kår med en brændende drøm om at blive modedesigner.

Den næste søndagsfilm bliver filmen Mandskoret, som vi viser den 24. november.

Gyseraften i Aarup Bio!
Vi viser gyserfilmen IT del 2 på allehelgensaften:
Torsdag den 31. oktober, kl. 19:30

Aarup Bio inviterer igen på en rigtig gyseraften…
Og hvilken aften er bedre end lige netop allehelgensaften – Halloween?
Vi pynter biografen op i dagens anledning for at skabe den helt rette (u)hyggelige stemning!
Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved 31. oktober!

Som titlen antyder, så er det andet afsnit af IT – som vi viste for to år siden.
Fik du ikke set den, eller kan du ikke huske, hvordan den endte – så fortvivl ikke!
De 7 hovedpersoner i filmen kan nemlig heller ikke selv huske så meget af det, der skete for 27 år siden – så vi får det repeteret undervejs!

Reserverer gerne billet her.

Om filmen: I 1989 i byen Derry satte syv børn, som kaldte sig Tabernes Klub, en stopper for den dæmoniske, barnemyrdende klovn Pennywise, og de svor, at vendte Pennywise tilbage, ville de tage kampen op endnu en gang. 27 år senere begynder barnemord og ondskab at krybe ind i Derry igen, og Tabernes Klub, nu alle voksne, må indfri deres løfte, vende tilbage til deres barndomshjem og konfrontere Det Onde.

Tøseaften – Jagtsæson
Fredag d. 8. november kl. 19:30

I erkendelse af at filmen Jagtsæson appellerer til det kvindelige publikum, så arrangerer Aarup Bio Tøseaften fredag den 8/11.
Før aftenens film vil vi diske op med boblevand, chokolade mm.
Endelig trækker vi også lod om nogle spændende præmier…
Inviter dine veninder med til en hyggelig aften i Aarup Bio. Prisen er kun 80 kr. for hele pakken!
Skynd dig at reservere plads, så vi har boblevand nok!

Om filmen: Eva er nyligt fraskilt singlemor, hvis eksmand, Steen, er kommet hurtigt videre ved at finde sammen med den noget yngre Isabella. Isabella er tilmed også blevet tæt med Evas barndomsveninde, Marlene, og da Marlene står i en midtlivskrise, må de to rivaler nu arbejde sammen om at arrangere en wellness-weekend for hende, hvilket hurtigt udvikler sig til en konkurrence om Marlenes venskab.

Kan du ikke komme fredag – så fortvivl ikke! Filmen kører en hel uge fra 7/11 til 13/11 – men der er kun boblevand og præmier fredag!

Øvrige film i Aarup Bio…
Vi har booket film til hele november:

Søn. d. 27/10: Sir – Søndagsfilm: Ungkarlen Ashwin vender hjem til Mumbai for at hjælpe i sin fars firma.

Fra 27/10: Downton Abbey – Der er royalt besøg på vej til de kendte fra tv-serien.

Tor d. 31/10: IT – del 2 – Halloweengyser: 2. afsnit om den lumske klovn Pennywise fra Derry.

Fra 1/11: Ud og stjæle heste – Aldrende mand tænker tilbage på barndommen, hvor han forelskede sig i sin fars ny kone!

Fra 2/11: GooseBoy – Wikke og Rasmussen har lavet et brag af en børnefilm om en talende gås.

Fra 8/11: Jagtsæson – Eva er blevet single, og så skal hun på wellness med veninderne! (Tøseaften fredag 8/11)

Fra 16/11: Kollision – Familiedrama hvor den 9-årige Liv bliver kastebold i en barsk skilsmisse.

Fra 21/10: Flugten fra Østtyskland – Om to familiers flugtforsøg fra det gamle Østtyskland – i ballon.

Du kan se hele vores program med priser og spilletider på www.aarupbio.dk

Mød os også på Facebook…
Her er du velkommen til at kommentere og anmelde film.

Venlig hilsen
Aarup Biografforening

Film skal ses i Aarup Bio

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.