Onsdag den 5. nov. var der et vellykket foredrag om 1. Verdenskrig på Industrien med Industriens Foredragsforening som arrangør.
Industriens Foredragsforening havde arrangeret foredraget med Nils Arne Sørensen
Under denne krig døde der 9 – 10 mio. soldater, desuden 5 mio. civile og mange af soldaterne døde i skyttegravene. Danmarks grænse gik dengang ved Kongeåen, så 30.000 sønderjyder slap ikke for at komme i krig på tysk side, og 5.000 – 6.000 af dem overlevede ikke.
Danmark var dengang stærkt domineret af et stærkt landbrug, men industri og arbejderbevægelse var klart på vej frem. Danmark havde i perioden 1913-20 en radikal regering med Zahle i spidsen – og med støtte af Socialdemokratiet. Midt under krigen fik regeringen deltagelse af kontrolministre fra V, K og S.
I 1914 var der generelt enighed om udenrigspolitikken, der betød dansk neutralitet, og kongen forlangte af de radikale, at de skulle acceptere denne forsvars- og udenrigspolitik, og kongen meddelte den 1. aug. 1914, at Danmark gennem en ensartet neutralitet ville opretholde et venligt forhold til alle nationer.
Danmark havde jo en stor udenrigshandel med både England og Tyskland, og begge lande ville gerne have danske landbrugsvarer, ikke mindst fordi mange af deres landmænd nu var udsendt som soldater.
Nils Arne Sørensen fortæller om Danmark under 1. Verdenskrig
De danske bælter blev mineret under krigen, men Tyskland havde den fordel, at de kunne sejle gennem Kielerkanalen. I perioden efter 1914 blev der indkaldt 58.000 soldater, heraf blev de 10.000 placeret på Fyn og i Jylland, mens de 48.000 kom til Sjælland, og de blev bl.a. sat til at grave skyttegrave og anlægge befæstningsanlæg rundt om hovedstaden. De kedede sig imidlertid bravt og manglede i landbruget.
I Sønderjylland, der kom tilbage til Danmark i 1920, anlagde tyskerne “Sicherungsstelle Nord”, et befæstningsanlæg mellem Rødekro og Skærbæk for det tilfælde, at der skulle komme et (engelsk) angreb fra nord, men angrebet kom ikke. under krigen kom der mange undtagelseslove, der satte den ellers herskende markedsøkonomi ud af kraft – det betød f. eks. prisreguleringer på fødevarer og lejligheder.
Da USA gik ind i krigen i 1917, standsede England og USA eksporten til Danmark, og det betød forsyningsvanskeligheder, så prisen på alle varer måtte reguleres, og kommunerne måtte f.eks. uddele kartofler til værdigt trængende, og de sociale udgifter blev 10-doblet. Det var de almindelige arbejdere og selvstændige, der skabte værdierne, men det var på Børsen, at man kunne score kassen, og gullasch-baronerne tjente virkeligt godt – man kunne tale om “minutmillionærer”.
Fra 1914-18 havde arbejderne og de off. ansatte en nedgang i lønnen, men mange selvstændige havde fremgang. Trods nedtur for mange lønmodtagere udeblev revolutionen, og kommunisterne fik kun 2.000 stemmer ved valget.
Men hvorfor kom oprøret ikke? Fordi regeringen sørgede for reformer, så samfundet kunne holdes i ro.
Men hvilke virkninger kom der så? Især kom Sønderjylland tilbage til Danmark, fordi Tyskland tabte krigen, og i dag tænker danskerne på krigen set gennem sønderjydernes briller.
Andre virkninger:
Den stærke organisationsmagt er forblevet, og reguleringspolitikken blev grundlagt i disse år.
Og hvorfor tabte Tyskland så krigen?
Fordi de ville for meget efter at de havde vundet ved Østfronten, og fordi de lod for mange soldater blive derovre,
og selvfølgelig fordi USA gik med i krigen – provokeret af tyske ubåde.
Og bagefter måtte politikerne i Tyskland rydde op – militæret havde ellers taget teten midt under krigen.
Kommende foredrag kan ses her: http://industriensforedragsforening.dk/
Skrevet af H.W.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.
