Kunst inspireret af rejser.

De to udstillere i ”Kunstforeningen Galleriets” oktoberudstilling, Gurli Jochumsen og Stine Kiel Ratzow, har det tilfælles, at de begge to finder inspirationen i rejser og  skaber derfra deres værker.

Gurli Jochumsen bidrager med både abstrakte og figurative malerier i akryl og olie, og hun bruger pensel, svamp og spartel, for at opnå det ønskede resultat. Hun er autodidakt og har udstillet på Kunstbygningen Filosoffen, Odense og på Galleri Kik i Kerteminde.

Stine Kiel Ratzow arbejder med glas og bronze. Inspirationen fra Grønlands barske natur med vand, is og stenede fjeldsider bliver omsat til glasskulpturer og metalsmykker, ofte i en kombination, som giver spændende resultater. Hun er uddannet på Seminariet for Kunst og Håndværk i Kerteminde og har suppleret med kurser hos dygtige, anerkendte kunstnere, f.eks. Petr Stacho og Josef Cavalieri.

Udstillingen har fernisering torsdag den 1. oktober klokken 17, og kan ses til og med fredag den 30. oktober på Kulturhuset Industrien i Aarup, i bibliotekets åb- ningstid.

Alle er velkomne til ferniseringen.

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

 

Bogmærk Permalink.