Julehumør i Keramikværkstedet

Elly Pedersen har i flere år drevet keramikværkstedet på adr. Korsgade 8A i Aarup.

Som sædvanlig har hun særlige åbningstider hen mod jul, og her kan man se flere aktuelle nyheder. Da hun både er keramiker og elektriker, har hun fundet på at fabrikere lamper med genskinneligt porcelæn, som pæren så kan lyse igennem.

Et af hendes yndlingsmotiver er zebraerne, der også kan ses gennem værkstedets ruder. Disse zebraer laves nu i lidt større mængde, men de er unikke, der er aldrig to der er helt ens.

En nyhed er de store vaser, der er penslet med vandglas, så leret får planlagte sprækker i overfladen. Det giver et nyt og spændende udseende. Elly P. er den eneste i dronningeriget, der arbejder med denne teknik.

Desuden arbejder hun med at lægge to slags glasur oven på hinanden på fx en krukke, så den ene flyder lidt ned over den anden – og med en helt særlig virkning.

Åbningstider:

Normalt på fredage kl. 10 – 18. Andet kan aftales på tlf. 29912589

Særligt åbent ved jul:

30./11., 1./12., 2./12., 14./12., 15./12., 16./12., 21./12., 22./12. – alle dage kl. 10 – 17.30.

Se mere på www.ellypedersen.dk – mail

H.W.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.