Jan Pihl – selvstændig tømrer (2)

I sidste afsnit fortalte vi om Jan Pihls tidligere karriere og om overbygningsuddannelsen, men nu har han påbegyndt en ny tilværelse som selvstændig mester inden for faget – med start i oktober 2019.

Jan, der nu er 57 år, har tidligere arbejdet i op til 50 timer pr uge, og det vil han helst ikke mere, han vil egentlig gerne ned på ca. 30 timer om ugen, hvis det er muligt.

Der tilbydes mange slags opgaver, og det kan fx være udskiftning af døre og vinduer, nyt køkken, nyt tag, ombygning, tilbygning, renovering og meget andet. Det kan dog også være mindre serviceopgaver, fx tætning af tag, justering og tætning af døre, låse og vinduer.

Opgavetyper lige p.t.
Lige for tiden er Jan i gang med en tagudskiftning, en vinkeltilbygning, udskiftning af vinduer og en mængde af opgaver, som varer fra en halv dag og op til nogle uger.

Mulige opgavestørrelser
Jan Pihl tager opgaver ind i mange størrelser – de kan variere fra et helt hus og ned til udskiftning af et vindue eller en tagrende. Han arbejder helst alene, men nogle opgaver kan kræve, at der indgås alliancer med samarbejdspartnere – alt er muligt, og man må være fleksibel, mener han. Tidligere har han også været byggeleder på større renoveringsopgaver på fx slotte, kirker, præstegårde og andre monumentale bygninger.

Jan er optimistisk, og det tegner godt.

Kontakt:
Jan Pihl. tlf. 51142104, mail

H.W./Aarup.dk

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

 

Bogmærk Permalink.